Kendte23. september 2024

Kongen til Karsten Ree: Du er en mærkelig mand

Da rigmanden Karsten Ree mødte kong Charles, kaldte Storbritanniens majestæt rigmanden for ”en mærkelig mand”
Da rigmanden Karsten Ree mødte kong Charles, kaldte Storbritanniens majestæt rigmanden for ”en mærkelig mand”.
Da rigmanden Karsten Ree mødte kong Charles, kaldte Storbritanniens majestæt rigmanden for ”en mærkelig mand”.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Janni og Karsten Ree har politianmeldt hinanden: Begge kan ende i fængsel

I 1993 brugte milliardæren Karsten Ree i omegnen af 23 millioner kroner på at hæve den tyske naziubåd U-534 op fra havets bund. Håbet var, at han ville finde sunkne skatte.

U-båden gemte desværre hverken på guld eller diamanter, men det hele blev alligevel en særlig oplevelse for Karsten Ree.

For han mødte nemlig kong Charles.

Britiske kong Charles synes, at Karsten Ree er en aparte mand.
Britiske kong Charles synes, at Karsten Ree er en aparte mand.
 Foto: Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix

Det fortæller Karsten Ree til Peter Ingemann i TV2’s ”Størst”.

– Da vi flyttede u-båden til Liverpool, talte jeg med kong Charles i et kvarter eller sådan … og så sagde han: ”you’re a very strange man”, fortæller Karsten Ree, som trækker på smilebåndet ved det sjove minde.

– Det var hverken fornærmende eller rosende, men han syntes, jeg var noget af en original. Men dem skal der også være nogle af. Det var Churchill også, han var kugleskør, lyder det fra Karsten.

Finansmand og ejer af Den Blå Avis, Karsten Ree med en model af en ubåd i 1993. Karsten Ree brugte i 1993 omkring 23 millioner kroner på at få hævet den tyske ubåd U-534, der sank nord for Anholt i 1945.
Karsten Ree fotograferet i 1993 med en model af den ubåd, der sank nord for Anholt i 1945 - og som rigmanden altså brugte i omegnen af 23 millioner kroner på at få hævet.
 Foto: Erik Gleie/Ritzau Scanpix

I det nyeste afsnit af ”Størst” er Peter Ingemann i Kenya for at gå i fodsporene på Karen Blixen, og det var altså her, at han besøgte Karsten Ree, som har Karen Blixen Camp i Kenya.

Sponsoreret indhold