Kongelige6 timer siden

Dronning Mary afslører: Sådan har dronning Margrethe det nu

Dronning Mary satte for kort tid siden ord på svigermors tilstand, da hun mødte pressen mandag formiddag
Dronning Mary satte for kort tid siden ord på svigermors tilstand. Dronning Margrethe faldt på Fredensborg Slot i sidste uge.  
Dronning Mary satte for kort tid siden ord på svigermors tilstand. Dronning Margrethe faldt på Fredensborg Slot i sidste uge.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Læs hele pressemeddelelsen: Her er dronning Margrethes PRÆCISE skader

Et uheldigt faldt på Fredensborg Slot sendte i sidste uge 84-årige dronning Margrethe på Rigshospitalet.

Nu fortæller hendes svigerdatter, 52-årige dronning Mary, så, hvordan det går Margrethe, der i faldet pådrog sig både en skade på nakkehvirvlerne samt et brud i sin venstre hånd.

– Efter omstændighederne har hun det rigtig godt. Jeg har haft mulighed for at besøge hende et par gange siden, hun kom hjem … Tak for spørgsmålet, sagde dronning Mary til BILLED-BLADET, da hun ankom til Landskonference for sundhedsplejersker med Mary Fonden på Tivoli Hotel og Congress Center i København.

Dronning Mary fortæller, at hun har besøgt Margrethe flere gange, siden Margrethe faldt onsdag i sidste uge.
Dronning Mary fortæller, at hun har besøgt Margrethe flere gange, siden Margrethe faldt onsdag i sidste uge.
 Foto: Hanne Juul

Det var onsdag aften, at 84-årige dronning Margrethe faldt på slottet. Efterfølgende blev hun kørt på Rigshospitalet, hvor hun tilbragte to nætter.

Hun blev udskrevet fredag, hvor kongehuset i samme ombæring udsendte en pressemeddelelse, hvori hendes præcise skader for første gang blev offentliggjort.

Det blev desuden oplyst, at dronning Margrethe den kommende tid skal bære en halskrave for at beskytte nakken – og at hun som følge af sine skader vil være sygemeldt i en periode.

Sponsoreret indhold