Adam Sandgaard beskyldt for at tage steroider: Det kan ikke passe!
LÆS OGSÅ: ADAM SANDGAARD FIK BESØG AF JAKOB KJELDBJERG
Når man er to meter høj og næsten lige så bred over skuldrene, så lægger folk mærke til en. Det kan Adam Sandgaard skrive under på.
"Robinson"-stjernen har i mange år trænet hårdt for at opnå den fysik, han har. Men det er ikke alle, som tror, at muskelbundtet er kommet til det på naturligvis.
Flere gange er Adam blevet beskyldt for at tage anabolske steroider. Det fortæller han i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".
- Det er jeg blevet beskyldt for, og det skal siges, at jeg aldrig har været på steroider, siger Adam i podcasten.
- De prøver jo at tage noget væk fra mig og miskreditere mit arbejde, uddyber han.
Adam slår fast, at han aldrig har taget anabolske steroider. Samtidig forklarer han, hvordan han bruger beskyldningerne til noget positivt.
- Samtidig giver de også ”credit”, fordi de siger, at jeg ikke kan være så god til det her, fortæller "Robinson"-deltageren.
De falske beskyldninger om brug af steroider giver Adam endnu mere motivation til at træne hårdt og stå så skarpt som overhovedet muligt.
Samtidig tager han sit ansvar over for sine unge følgere meget seriøst.
- På mine sociale medier prøver jeg nogle gange at snakke om steroider, hvor jeg er fortaler for ikke at tage dem, fortæller Adam.