Kendte8 timer siden

TV2-kendis Mathilde Beuschau har svært ved at blive gravid: Det gør så ondt

Mathilde Beuschau og kæresten drømmer om at få børn, men desværre er rejsen dertil ikke uden problemer
Mathilde Beuschau og kæresten Benjamin Sloth har et brændende ønske: At få et barn. Men desværre er rejsen mod en graviditet ikke gået, som parret havde håbet og forventet
Mathilde Beuschau og kæresten Benjamin Sloth har et brændende ønske: At få et barn. Men desværre er rejsen mod en graviditet ikke gået, som parret havde håbet og forventet
 Foto: Dan Mariegaard

Mathilde Beuschau og kæresten Benjamin Sloth har et brændende ønske: At få et barn.

Men desværre er rejsen mod en graviditet ikke gået, som parret havde håbet og forventet.

Det fortæller den tidligere ”Korspet” og ”Årgang 0 “-deltager på sin instagramprofil.

– Allerede i begyndelsen af vores forhold vidste vi, at vi gerne ville have et barn. Derfor begyndte vi at tracke min ægløsning, så vi præcis vidste, hvilken dag den lå. Men som månederne gik, skete der stadig ingenting, og jeg stod måned efter måned med en negativ graviditetstest i hånden.

- Det gør så ondt, når alt, jeg ser omkring mig, er nybagte mødre, kvinder, der annoncerer, at de er gravide, og babyudstyr i butikkerne. Det gør så ondt. Hvorfor kan vi ikke få det barn, når andre bare får børn uden problemer?, spørger en ærlig og sårbar Mathilde i sit opslag.

Derfor begyndte hun og Benjamin for nogle måneder siden at tale om fertilitetsbehandling. De kunne dog hurtigt konstatere, at ventetiden er lang – og at det er dyrt, hvis man i stedet ønsker hurtigere hjælp hos en privatklinik.

Derfor forsøgte de for en stund at vende tilbage til hverdagen, men Mathilde lægger ikke skjul på, at tankerne om en baby rumsterede meget alligevel:

– Men sagen er, at vi sandsynligvis ikke kommer til at kunne få et barn “naturligt” og har brug for lidt hjælp. Vi har derfor en tid hos lægen på fredag for at drøfte vores muligheder, inden vi kan tage næste skridt, fortæller Mathilde.

Den tidligere ”Korspet” og ”Årgang 0 “-deltager ved også, at mange sidder i samme situation som hun og Benjamin,

– Jeg ved, at det gør ondt, men forhåbentlig er det hele værd, når man står med sit største ønske i hænderne.

Sponsoreret indhold