Krimi4 timer siden

Medtiltalt: - Jeg blev bange for dansk rigmand

Den medtiltalte i sagen om den danske rigmandsfrue giver i skrivende stund forklaring i retten
Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf til både den danske rigmandsfrue og den medtiltalte mand i sagen.
Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf til både den danske rigmandsfrue og den medtiltalte mand i sagen.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Politiet: Han skubbede dansk rigmand, så han faldt

- Jeg blev bange for ham (dansk rigmand, red.). Han er jo meget større end mig. Jeg var bange for, at det ville ende ud i en slåskamp.

Sådan forklarer en 37-årig mand, der er medtiltalt i sagen om den danske rigmandsfrue, som er tiltalt for vold begået på diskotek Arch i København to år tilbage.

Det er kommet frem i retten, at den 37-årige mand er tiltalt for at have skubbet en dansk rigmand, så han faldt på diskoteket.

Og den 39-årige kvinde - som er gift med den danske milliardær - er tiltalt for at have slået den 37-årige mand to gange i ansigtet og kastet et plasticglas efter ham på diskoteket.

I skrivende stund giver den 37-årige mand forklaring i retten, hvor han fortæller sin side af voldssagen.

- Jeg kan ikke huske det hele. Men jeg kan huske, at jeg snakkede med ham (den danske rigmand, red.) om noget krypto (kryptovaluta, red.).

- Så begynder han (rigmanden, red.) at tage fat i mig. Jeg tror, at vi blev uenige om noget krypto.

Den 37-årige mand mener også, at den danske rigmand snakkede grimt til ham.

- Han sagde blandt andet, at jeg skulle fucke af. At jeg ikke skulle være her. Så skubbede han til mig og tog fat i mig. Jeg var bange for, at det ville ende ud i en slåskamp, fortæller den 37-årige mand.

Den danske rigmand er ikke tiltalt i sagen. Der er dog blevet vist to videoer i retten, der viser, at han var til stede på diskoteket denne dag.

Videoer viser også, at den 37-årige mand og den danske rigmand skubber til hinanden.

Den 37-årige mener også, at han blev ramt i hovedet af et glas. Han udelukker ikke, at det kunne være andet end et plasticglas, som rigmandsfruen er tiltalt for at have kastet på ham.

Han mener, at han beskyttede sig selv under episoden.

Den 37-årige fortæller også i retten, at han sagde undskyld til rigmanden, fordi han var i chok over, at milliardæren faldt, efter han skubbede ham.

Sponsoreret indhold