"X Factor"-stjerne løfter sløret for fræk fortid: Eksperimenterede med hård sex

”Du stak den så langt ned i halsen, at jeg kastede op
Jeg sagde ”undskyld” og slikkede det op
Du slog mig så hårdt, at mit hoved sad skævt på min krop
Og så fortsatte vi
Og du sagde hvis det blev for meget skulle jeg sige det
Men jeg kunne ikke helt finde ud af, om jeg kunne li’ det”
Der bliver ikke lagt fingre imellem på Mille Justinussens sang ”Det blev for meget”.
Til Ekstra Bladet fortæller "X Factor"-vinderen nu, at sangen beskriver en specifik grænseoverskridende oplevelse, hun havde med en mand, da hun var yngre.

Siden hun var 14 år, har hun udforsket og skubbet til sine egne seksuelle grænser, gået i BDSM-klubber og til sexfester, uden at stoppe op og reflektere, selv om det sommetider har føltes forkert, fortæller hun til avisen.
For nogle år siden mødte hun den mand, som medvirker i den oplevelse, sangen handler om. Det var ikke første gang, hun havde hård sex, men det var afgjort det hårdeste sex, hun havde haft. Det er da heller ikke småting, hun beretter om i "Det blev for meget".
”Du tog fat i min hals og skubbede mig, så jeg væltede
Og jeg skreg, da jeg mærkede metalspændet af bæltet
Og du råbte ”hold kæft og riv i mit hår”
Og du efterlod fem fingre på mit lår”
I løbet af den lange seance kan hun huske, at hun syntes, det gjorde meget ondt, men at hun intet sagde for at stoppe det. Hun aner ikke hvorfor, og efterfølgende blev hun overmandet af skam.
- Folk spurgte mig, hvordan det var, og det var bare så svært at snakke om. Jeg kunne slet ikke finde rundt i det. Det, jeg fik sagt, var bare, at vi fik godt nok bollet, fortæller hun til avisen.
Det var svært for Mille at fortælle om oplevelsen som nederen, fordi hun selv havde samtykket. Mest af alt var hun nok mest sur på sig selv, erkender hun.
”Du vendte mig om, kaldte mig luder og spyttede i mit ansigt
Kærtegnede min kind – det var næsten romantisk
Og så slog du mig igen og bed mig i brystet
Og kneppede mig hårdt, mens jeg drejede og rystede
Og du sagde hvis det blev for meget skulle jeg sige det
Men jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg kan li’ det”
Som 17-årig vandt Mille ”X Factor” i 2018 sammen med Andreas Kruse og Kathrine Ørnfeldt under kunstnernavnet Place on Earth.
Året efter gik gruppen i opløsning.
Nu er hun klar med ny musik, som hun håber kan få unge til at reflektere over sex og grænser.