Camilla Frederikke har fået krisehjælp: - Jeg har svært ved at sove om natten

LÆS OGSÅ: Camilla Frederikke udsat for voldsomt bedrag og utroskab
Den danske kendis og influencer Camilla Frederikke bearbejder for tiden en hård oplevelse.
Influenceren kunne nemlig fornylig dele en traumatisk historie på sine sociale medier, hvor hun fortalte, at hun havde været om bord på et fly, hvor en kvinde var blevet kvalt foran sin datter.
Kvinden havde akut brug for livreddende hjælp, og derfor måtte flyet også nødlande.
Det var altså en situation, som har sat sig fast i Camilla Frederikke, hvorfor hun også eftefølgende har opsøgt krisehjælp.
Og nu har hun altså fået den krisehjælp. Det fortæller hun til SE og HØR, da vi møder hende på den røde løber torsdag:
- Jeg har fået nogle samtaler, godt nok kun over telefonen, og er ved at finde ud af, om jeg skal have mere hjælp, fortæller Camilla Frederikke og fortsætter:
- Jeg har svært ved at sove om natten, og det er der, det er sværest. Jeg prøver at holde mig igang i løbet af dagen, fordi jeg vil ikke have, at det bliver noget, der stopper mig fra at leve mit liv.
- Livet er skrøbeligt
Camilla Frederikke fortæller desuden, at oplevelsen har givet hende et helt nyt perspektiv på livet - og hvor skrøbeligt, det hele kan være.
- Når man oplever den her slags ting, så tror jeg, det går op for en, hvor skrøbeligt livet er, og hvor meget man skal sætte pris på det, man har. Både ens nærmeste men også bare ens liv.
Hele situationen opstod, da Camilla Frederikke i forrige weekend var på vej mod Paris.
Men her måtte flyet altså nødlande i Köln, hvor kvinden - hvis datter også var ombord på flyet - blev hentet i en ambulance og fik førstehjælp.
Efterfølgende var Camilla Frederikke og de øvrige passagerer nødsaget til at blive ombord på flyet i tre timer, indtil crewet til sidst kunne fortælle, at flyet ikke kom til at flyve videre.
Derfor endte influenceren også med at købe en retur billet til Danmark tidligt lørdag morgen.