Kendte29. september 2024

Donald Drake Hogestyn er død

Den store skuespiller, der især er kendt for at spille John Black i sæbeoperaen "Days of Our Lives" - Horton-sagaen - er død
Dagen før han blev 71 år, måtte Donald Drake Hogestyn sige farvel til livet efter en hård kamp mod kræft.
Dagen før han blev 71 år, måtte Donald Drake Hogestyn sige farvel til livet efter en hård kamp mod kræft.
 Foto: Chris Pizzello/Invision/AP

Har du nogensinde set et afsnit af sæbeoperaen "Days of Our Lives" - Horton-sagaen på dansk - så har du med sikkerhed stiftet bekendskab med John Black.

Han blev spillet af skuespilleren Donald Drake Hogestyn, men det kan han ikke længere.

For Donald Drake Hogestyns hjerte er stoppet med at slå efter en hård kamp mod kræften.

Det skriver flere internationale medier herunder news.com.

Donald Drake Hogestyn blev 70 år gammel, og han døde en enkelt dag, før han blev 71 år.

Hogestyn optrådte for første gang i Horton-sagaen i 1986, og her blev han, indtil hans død. Ifølge film- og seriedatabasen IMDB nåede Hogestyn at være med i hele 4289 afsnit.

Ud over sæbeoperaen har Hogestyn også været med i andre kendte serier, fremgår det af IMDB.

Det er blandt andet "Criminal Minds", og "Seven Brides for Seven Brothers".

Han var gift med sin barndomskæreste, og de fik fire børn sammen. Tre piger og en dreng.

Sponsoreret indhold