Direktør reagerer: Derfor blev Camma smidt ud
Tidligere søndag aften blev Camma, der er kendt fra DR-dokumentaren "Camma vil være kendt", slæbt væk midt under et interview med pressen, da hun ankom til Simba-prisen.
Det skyldtes, at hun var kommet iført et langt slæb med en række politiske budskaber.
Og det var altså ikke det rette forum og komme med den slags.
Det slår Mia Marslew, direktør for Sambia-prisen, fast overfor SE og HØR:
- Hvorfor blev Camma smidt ud?
- Hun blev ikke smidt ud, men vi sagde tak for i aften.
- Det er lidt det samme..
Se optrinnet i videoen herunder:
- Ja, hvis du siger det.
- Ej, men det var fordi, hun valgte at stille op på den gule løber med et politisk budskab, og derfor ser jeg det som om, at hun kom her for at ødelægge en god fest pg gøre børn usikre på, hvorfor der pludselig står sådan en, som ikke hygger sig ligesom de andre, siger Marslew og fortsætter:
- Jeg synes, det er et forkert forum, hvor hun vælger at stille sig op med det her budskab.
Det er en fuckfinger
Mia Marslew forklarer videre til SE og HØR, at Cammas opførsel "overrasker hende":
- Hun kom jo frem i en dokumentar, der hedder "Camma vil være kendt", og det er derfor, hun var med til Simba-prisen sidste år, fordi DR tænkte, at hun så kunne lave noget sjov og ballade her, og det var også derfor, vi havde hende på scenen som presenter.
- Derfor overrasker det mig også, at hun kommer og næsten stikker en fuckfinger i hovedet på os her til aften.
- Men skal der ikke være plads til det?
- Jo, men ikke i aften, hvor vi står og holder en fest.
Forholder sig til kritik
- Hun har på de sociale medier kritiseret, at der ikke er nok "people of color" (farvede mennesker, red), der er inviteret og repræsenteret her til Simba-prisen. Hvordan forholder i jer til den kritik?
- Hun har faktisk kontaktet os direkte, og der sagde jeg til hende, at hun må meget gerne henvende sig til os, hvis hun synes, der er nogen, som vi mangler.
- Jeg synes nemlig, det er svært at finde flere i dansk kontekst, og det er jo et prisshow for danske content creators. Så har hun sendt mig en hel liste, og så har vi skrevet til dem alle og inviteret dem, hvor vi så har hørt tilbage fra to.
- Fordi selvfølgelig skal Simba-prisen også vise diversitet, det er klart.