Hjertesorger: Melissa Bentsen taler ud om bruddet
LÆS OGSÅ! SE VIDEOEN: HER BLIVER CAMMA SMIDT UD TIL SIMBA PRISEN
Forleden kunne Melissa Bentsen bekræfte den triste nyhed om, at hun igen er single.
- Vi er ikke sammen længere. Det er to-tre uger siden, vi gik fra hinanden. Jeg elsker ham, men det skulle ikke være os nu. Vi er gode mod hinanden og måske i en anden tid, men det gik bare ikke, forklarede "Forræder"-stjernen på det tidspunkt.
I går til Simba Prisen talte Melissa så ud om de reaktioner, der er kommet oven på bruddet.
- Der er faktisk ikke sket nogen forandring overhovedet. Nogle gange regner man med, at der kommer megameget, men der kom ingenting, sagde hun til SE og HØR.
Samtidig kunne det unge stjerneskud afsløre, at hun ganske overraskende ikke er blevet bestormet med tilbud i indbakken.
- Overhovedet ikke, det bliver jeg aldrig, jeg ved ikke, hvad der foregår, grinede Melissa.
TV2-kendissen slog samtidig fast, at hun efter omstændighederne har det godt. I den forbindelse delte hun nogle gode råd til andre, som kæmper med hjertesorger.
-Jeg har det okay. Man græder, hvis man har lyst til at græde, og man er sammen med sine venner, selv om man ikke har lyst, fordi det er godt at komme ud.
Se hele interviewet øverst i artiklen!