Sport30. september 2024 (opd. 30. september 2024)

Julie Leth: - Det er slut

Den danske cykelrytter trækker stikket til sin karriere senere på måneden
Julie Leth hedder også Norman til mellemnavn. Hun er nemlig gift med den ligeledes professionelle cykelrytter Lasse Norman Hansen, som hun nu får mere tid til at være sammen med.
Julie Leth hedder også Norman til mellemnavn. Hun er nemlig gift med den ligeledes professionelle cykelrytter Lasse Norman Hansen, som hun nu får mere tid til at være sammen med. Parret har også en lille dreng sammen, som de fik i januar i år.
 Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Flytter hjem, inden vi bliver forældre

Om to uger køres der VM i banecykling i Ballerup, og når det er slut, er Julie Leths karriere det også.

Det bekræfter hun på Instagram efter tidligere at have insinueret, at 2024 godt kunne blive hendes sidste år som professionel.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde bliver klar til det her, men jeg ved også, at jeg aldrig bliver mere klar, end jeg er nu, skriver hun i et opslag.

- Det har altid været planen, og jo mere, jeg siger det højt, jo mere rigtigt føles det. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre måde at sige farvel på end VM i banecykling på hjemmebane.

I en karriere med mange højdepunkter på især cykelvelodromen kom det største i 2021, da hun sammen med makker Amalie Dideriksen vandt OL-sølv i parløb i Tokyo.

Parret var også med ved sommerens lege i Paris, på trods af at Julie Leth fødte hende og Lasse Normans første barn i januar i år. Det lykkedes dog ikke at hente en medalje mere.

På landevejen er hun i gang med sin tredje sæson hos norske Uno-X. Det bliver altså også hendes sidste på holdet og i karrieren.

Sponsoreret indhold