Line Hoffmeyer med afslørende detaljer om skilsmissen: Derfor skred hun fra Lasse Rimmer
LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer afslører: Her går grænsen
Det er i den grad gået op og ned med kærligheden for Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer.
Alt tyder på, at der nu er ro og lykke på kærlighedsfronten hjemme hos Rimmer og Hoffmeyer, men sådan har det bestemt ikke altid været.
Det har ingen af parterne nogensinde lagt skjul på.
Parret, der blev gift i 2019, gik fra hinanden blot to år senere for at finde sammen igen - for så igen at gå fra hinanden. For så igen at finde sammen.
I sin spritnye bog, "Så længe dit hjerte slår", fortæller den 31-årige Line Hoffmeyer om de tanker, hun gjorde sig, da hun valgte at gå fra Lasse Rimmer første gang.
Her tyder alt på, at de to ganske enkelt var for forskellige.
"Der er for meget at skændes om og for lidt at enes om. Jeg bliver ved med at messe remsen, der skal holde mig fast i, at vi ikke passer sammen", skriver hun i bogen, hvor hun også afslører sin såkaldte remse.
En remse, der blandt andet består af:
"Han er introververt. Jeg er ekstrovert. Han gider ikke danse. Jeg vil danse hver dag. Han vil diskutere politik. Jeg vil have, at alle er gode venner. Jeg ville gerne til bunds i problemerne. Han anerkendte ikke, at de var der".
Men kærligheden var som bekendt for stærk, for Hoffmeyer "vil kun det hele med Lasse", som hun skriver.
Det er dog ikke kun forholdet til den kendte komiker og tv-vært, der fylder i influencerens bog.
Det er nemlig primært fortællingen om, hvordan det er at være kronisk syg som ung og voksen, og hvordan det har været og er at leve med en andens hjerte end sit eget.
På Instagram lægger Line Hoffmeyer heller ikke skjul på, at det har været en svær og udfordrende proces for hende at skrive sin fortælling.
- Jeg har brugt lang tid på at skrive bogen. Mest på at sunde mig mellem kapitlerne, for sætningerne væltede ofte ud af mig og ned i computeren, fortæller hun sine 121.000 følgere.
"Så længe dit hjerte slår" udkommer på Politikens Forlag i dag tirsdag.