Kendte1. oktober 2024

Line Hoffmeyer med rørende afsløring: Var lykkelig, da hun faldt død om

Influencer og nyudklækket forfatter Line Hoffmeyer oplevede ikke døden som noget skræmmende, da hun en tirsdag formiddag faldt om med hjertestop
Line Hoffmeyer er aktuel med den nye bog "Så længe dit hjerte slår", der handler at være hjertesyg, få et nyt hjerte og så nu år senere at få besked om, at en kronisk afstødning muligvis snart går i gang.
Line Hoffmeyer er aktuel med den nye bog "Så længe dit hjerte slår", der handler at være hjertesyg, få et nyt hjerte og så nu år senere at få besked om, at en kronisk afstødning muligvis snart går i gang.
 Foto: Ditte Valente/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer med afslørende detaljer om skilsmissen: Derfor skred hun fra Lasse Rimmer

Hvordan føles det egentligt at dø?

Det giver den 31-årige Line Hoffmeyer et ganske poetisk bud på i sin nye erindringsbog, "Så længe dit hjerte slår".

Her fortæller hun blandt andet om, hvordan hun i årevis nægtede at acceptere, hvor syg hun egentlig var på grund af en særlig, medført hjertefejl.

Men at Line Hoffmeyer lever på lånt tid, gik først rigtigt op for hende, da hun en tirsdag formiddag faldt om ved slikautomaten i kantinen på sit gymnasium - hendes hjerte var gået i stå.

Line Hoffmeyer har siden 2012 levet med et donorhjerte.
Line Hoffmeyer har siden 2012 levet med et donorhjerte.
 Foto: Ditte Valente/Ritzau Scanpix

'Jeg er ikke bange'

Der er dog ikke noget, der tyder på, at Hoffmeyer, der til daglig danner par med komikeren Lasse Rimmer, frygter den dag, tiden og døden indhenter hende.

I sin nye bog beskriver hun nemlig nærdødsoplevelsen som noget roligt og behageligt.

'Pludselig åbner en uendeligt lang, kulsort skakt sig, og automaten glider gennem den. Mørket i skakten omslutter mig, men jeg er ikke bange', skriver Hoffmeyer og fortsætter:

'Som en tavs lavine af sne vælter roen saligt ind over mig. Ingen pinefuld puls. Mit hjerte er stoppet og efterlader kun fred og frihed. Jeg er lykkelig, før jeg er væk.'

Line Hoffmeyers bog er på gaden nu.
Line Hoffmeyers bog er på gaden nu.
 Foto: Politikens Forlag

'Men jeg tror ikke længere. Jeg ved, at min mor og min læge har fået ret. Mit hjerte har givet op. Den salighed, jeg i et splitsekund oplevede, var døden. Et lettelsens suk fra mit trætte, store hjerte, som alligevel ikke fik lov til at virke.'

Line Hoffmeyer deler i sin nye bog også ud af detaljer om sit forhold til den 52-årige Rimmer, hvor hun blandt andet sætter ord på, hvorfor hun godt to år efter deres bryllup valgte at forlade ham, og det har ikke været en helt nem arbejdsproces.

- Jeg har brugt lang tid på at skrive bogen. Mest på at sunde mig mellem kapitlerne, for sætningerne væltede ofte ud af mig og ned i computeren, fortæller hun sine 121.000 følgere.

"Så længe dit hjerte slår" udkommer på Politikens Forlag i dag tirsdag.

Sponsoreret indhold