Krimi7 timer siden

Bekræftet: Fasar fra "Den sorte svane" anholdt

Fasar Abrar Raja bliver onsdag morgen fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup
Fasar Abrar Raja er kendt fra TV 2-dokumentaren "Den sorte svane".
Fasar Abrar Raja er kendt fra TV 2-dokumentaren "Den sorte svane".
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Nu bliver Fasar fremstillet: LÆS med her

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) kunne tirsdag oplyse, at de havde anholdt tre personer og sigtet dem og fire selskaber i en sag om vold, trusler og organiseret, økonomisk kriminalitet.

SE og HØR kunne ligesom flere medier erfare, at én af de anholdte er rockeren Fasar Abrar Raja, som er blevet kendt efter TV 2-dokumentaren "Den sorte svane".

Og det er netop blevet bekræftet.

For 49-årige Fasar Abrar Rajas navn fremgår nemlig på retslisten her i Retten i Glostrup, hvor han klokken 09.15 bliver fremstillet i grundlovsforhør.

SE og HØR er til stede ved grundlovsforhøret.

Det ventes, at Fasar Abrar Raja og den 38-årige vil blive begæret varetægtsfængslet, ligesom anklagemyndigheden i NSK yderligere vil begære en person varetægtsfængslet in absentia.

Det ventes også, at anklagemyndigheden i NSK vil begære lukkede døre.

Fasar Abrar Raja blev sammen med den 38-årige og en 76-årig tirsdag anholdt og sigtet for at stå bag en række forhold om organiseret økonomisk kriminalitet, herunder grov skatte- og momssvig for samlet 30 millioner kroner.

Anholdelserne skete under en NSK-aktion i et samarbejde med Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi og Skattestyrelsen.

- Vores efterforskning har været fokuseret mod personer centreret omkring to revisionsselskaber, og det er på den baggrund, at vi i dag har kunnet anholde og sigte tre personer, som vi mener er en del af et netværk, der har faciliteret økonomisk kriminalitet for personer i det organiserede, kriminelle miljø, fortæller politikommissær i NSK, Jonas Stener Berthelsen, i en pressemeddelelse.

NSK har i samarbejde med Skattestyrelsen efterforsket sagen siden begyndelsen af foråret 2024.

SE og HØR følger dagens grundlovsforhør fra Retten i Glostrup, som vi dækker LIVE

Sponsoreret indhold