Fasar fra "Den sorte svane" sigtet: - Nu vil det gøre ondt
TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
LÆS OGSÅ: Følg med live: Fasar fra "den sorte svane" fremstilles i grundlovsforhør
49-årige Fasar Abrar Raja, som er blevet landskendt efter TV 2 dokumentaren "Den sorte svane", er sigtet i en sag om svindel af millioner af kroner fra statskassen, vold og trusler.
Det kom onsdag formiddag frem i Retten i Glostrup, hvor den 49-årige rocker blev fremstillet i grundlovsforhør sammen med en 38-årig mand, som er revisor.
Derudover blev en 76-årig mand anholdt med forbindelse til sagen i går - han er dog blevet løsladt igen, og en anden mand er varetægtsfængslet in absentia.
Cirka klokken 09.30 blev Fasar først ind i retslokalet iført håndjern. Han havde en sort jakke på med en hætte over hovedet, der dækkede det meste af hans ansigt.
Under jakken havde Fasar en grå trøje på og sad til højre for sin beskikkede forsvarsadvokat i retslokalet, mens dommeren læste en lang række forhold op fra sagen, som Fasar sammen med tre medgerningsmænd er sigtet i.
49-årige Fasar er sigtet i 19 forhold - størstedelen af dem handler om økonomisk kriminalitet, hvor han ifølge anklagemyndigheden har snydt statskassen for mange millioner kroner.
Den økonomiske kriminalitet har blandt andet fundet sted ved momsundragelse, snyd med skat og ballade med arbejdsmarkedsbidrag, mener politiet.
Det kom også frem i retten, at Fasar er sigtet for vold og trusler.
Ifølge politiet har rockeren forsøgt at sætte et livrem rundt om halsen på et offer, hvilket mislykkedes.
Selvsamme offer truede Fasar angiveligt med at klippe fingrene af ham med en boltsaks i forbindelse med sagen.
Anklagemyndigheden mener også, at Fasar truede samme offer ved at sætte ham på en stol, mens Fasar havde en tændt boremaskine i hånden.
- Nu vil det gøre ondt. Vil du have noget at bide i?
Ovenstående skulle Fasar have sagt under sit møde med offeret, der blev nævnt flere gange, da anklagemyndigheden læste sigtelserne op i retten.
Det kom også frem i retten, at Fasar angiveligt har truet hovedpersonen i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane" i forbindelse med en sag om statsborgerskab, som også bliver vist i dokumentaren.
I skrivende stund bliver sagen behandlet for lukkede døre i Retten i Glostrup, og det ventes, at det senere i dag - onsdag - bliver besluttet, om Fasar Abrar Raja skal sidde i politiets varetægt, mens sagen bliver efterforsket.
SE og HØR følger sagen.
SE og HØR var onsdag formiddag til stede ved grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, hvor vi livebloggede.
Hvis du vil læse mere om sagen eller læse vores liveblog, kan du gøre det lige her.