Krimi2. oktober 2024

Ansat i zoo dræbt af løve: Blev kun 35 år gammel

Den ansatte blev overfaldet og dræbt af løven foran gæster, fordi han ikke fulgte sikkerhedsreglerne til punkt og prikke
Løven på billedet her har ikke noget med historien at gøre.
Løven på billedet her har ikke noget med historien at gøre.
 Foto: Colourbox

En ansat i en nigeriansk zoologisk have har mistet livet.

Det skriver flere internationale medier herunder People.

Den nu afdøde mand, Babaji Daule, blev kun 35 år gammel, og han døde foran gæster, mens han fodrede løverne.

Hændelsen fandt sted den 28. september, hvor Daule – som så mange gange før – skulle fodre løverne.

Her valgte han ifølge mediet at lade en sikkerhedsdør stå åben, fordi han angiveligt stolede på dyrene. Og det skulle vise sig at blive fatalt.

For en løve gik amok på Daule, og han afgik ved døden på stedet.

Dyret måtte ikke blive ved med at spise den nu afdøde Daule, så det blev ifølge mediet likvideret på stedet også.

En ansvarlig fra den berørte have har udtalt følgende:

- Det er vigtigt at bemærke, at denne aktivitet faldt helt uden for parkens standard fodringsrutine.

Med andre ord mener Zoo, at der var tale om en personlig fejl, og at stedet i sig selv har styr på sine sikkerhedsforanstaltninger.

Sponsoreret indhold