Reality3. oktober 2024

Natascha Linea fortryder at have deltaget i ”De unge mødre”

Selvom hun vinkede farvel til ”De unge mødre” i 2017, har hendes deltagelse efterfølgende haft store konsekvenser for hende
Konsekvenserne har været store for "De unge mødre"-veteranen.
Konsekvenserne har været store for "De unge mødre"-veteranen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Natascha Linea kommer IKKE hjem

Det har ikke været nemt at være Natascha Linea Kaup de sidste mange år.

Selvom det er syv år siden, hun sidst var på skærmen i "De unge mødre", mærker hun stadig konsekvenserne ved sin deltagelse helt tæt på.

Ifølge hende selv har hun haft svært ved at ryste offentlighedens negative forestillinger om hende og hendes forældreskab sig.

- Man bliver stemplet meget hårdere, end andre familier gør, fordi de bare skal finde fejl på os, siger Natascha Linea til SE og HØR.

”De unge mødre”-veteranen fortæller desuden, at hun lige nu også har en straffesag om kidnapning hængende over hovedet.

Det skyldes, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tiltalt hende for angiveligt at skulle have bortført sine sønner til Tyskland tilbage i 2023, hvor hun flyttede til grænsebyen Flensborg.

Det er dog ikke den eneste juridiske sag, som kører lige nu.

Udover straffesagen, der kan ende med putte Natascha Linea to år bag tremmer i januar, er der nemlig også en anbringelsessag med hendes to sønner Miso og Novah, og en faderskabssag i gang.

I faderskabssagen skal det gøres klart, hvem der er far til tvillingerne, som Natascha Linea bor med i Tyskland på nuværende tidspunkt.

En heksejagt

Det tyder derfor på, at Natascha Linea de sidste mange år har oplevet en del modgang. Det er der en speciel årsag til, mener hun.

- Det er blevet en heksejagt. Dem, jeg er mest bange for, det er alle de der sindssyge folk, der sidder på Reddit.

Selvom hun har skulle stå model til en masse negative kommentarer gennem tiden, betyder det dog ikke, at alt har sendt hende ned i kulkælderen.

- På den anden side har jeg også fået nogle mega fede oplevelser ud af det, men hvis jeg vidste, at det ville ende, som det har gjort i dag, så havde jeg ikke gjort det.

Ville du have gjort det igen?

- Aldrig nogensinde, siger hun til SE og HØR.

Sponsoreret indhold