Efter 14 år: Jesper Binzer og Louise Giese skilt
LÆS OGSÅ: Jesper Binzer fortryder skilsmisse
– Skilsmisserne. Det, synes jeg, er noget lort.
Sådan sagde Jesper Binzer i sommeren 2023, da han i 24syv-programmet "Det der" blev spurgt, hvad han fortryder mest i sit liv.
Nu står D-A-D-frontmanden i det igen. Efter 14 års ægteskab er han nemlig blevet skilt fra Louise Giese, fortæller han Ekstra Bladet.
- Flammen, der altid havde været der, slukkede. Det var stålgråt. Blomsterne var væk. Jeg har for meget ild i røven til et 24 år gammelt parforhold, forklarer Jesper Binzer til Ekstra Bladet.
I interviewet fortæller han, at Louise Giese følte sig ensom i forholdet, og at han kunne mærke, det var det helt rigtige, da hans nu ekskone flyttede fra ham.
I 2020 beskrev han over for Ekstra Bladet ægteskabet som et "ekstremt velfungerede kærlighedsforhold".
Parret blev gift i 2010 og har sammen sønnen Benjamin.
Inden da blev han skilt fra sin første kone, Michala, som han i selvbiografien "I Won't Cut My Hair" fortæller, at han gik i halvandet års terapi for at redde forholdet til.
Resultatet blev dog en smertefuld skilsmisse i 1999, hvor han mistede den daglige kontakt til sin dengang seksårige datter Carmen.