Nyheder14 timer siden

Familien bekræfter: Kjeld Holm er død

Den tidligere biskop Kjeld Holm, der var biskop i Aarhus stift i mere end 20 år, er død
Biskop Kjeld Holm fylder 70 år på lørdag d. 18. juli. (Line Thit Klein/Kristeligt Dagblads Forlag/POLFOTO/arkiv)
Kjeld Holm blev 79 år.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den tidligere og mangeårige biskop i Aarhus Kjeld Holm er død 2. oktober.

Det oplyser familien i en mail til Ritzau.

Kjeld Holm blev 79 år. Han blev valgt som biskop i Aarhus i 1994 og sad i embedet frem til 2015.

Inden da var han sognepræst ved Ellevang Kirke uden for Aarhus.

I en årrække var Kjeld Holm formand for Den Danske Præsteforening, som er præsternes fagforening.

Han var desuden forfatter til flere bøger om etik, samtid, filosofi, pædagogik og teologi.

Sponsoreret indhold