Dine penge7. oktober 2024

Æblemost tilbagekaldes: Risiko for skimmel

Det tilbagekaldte produkt er solgt via Nemlig.com og i Rema 1000-butikker over hele landet
Det kan være en god idé at tjekke etiketten en ekstra gang, inden man drikker et glas æblemost.
Det kan være en god idé at tjekke etiketten en ekstra gang, inden man drikker et glas æblemost.
 Foto: Fødevarestyrelsen

LÆS OGSÅ: Lukas Tsatiris fra "Paradise Hotel" jubler: Skal være far igen

Hvis du har en æblemost stående i dit køleskab, er det en god idé at tjekke etiketten en ekstra gang.

Mandag tilbagekalder Orskov Foods A/S nemlig et parti Ørbæk Most ufiltreret æblemost, da der er fundet skimmeldannelse i lågene.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Skimmel gør produktet uegnet som fødevare, lyder det.

Juicen har bedst før datoen 10-07-2025 og EAN-stregkoden 5713507058195.

Produktet er blevet solgt i Rema 1000-butikker over hele landet og via Nemlig.com.

Har man købt produktet, bedes man kassere det, eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Ørbæk Most ufiltreret æblemost

Nettoindhold: 1000 ml
Produktionsdato: 10-07-2024
Bedst før dato: 10-07-2025
EAN-stregkode nr.: 5713507058195

Sponsoreret indhold