Krimi16 timer siden

Milliardærfrue i retten: Sådan lyder dommen

Tirsdag eftermiddag har Københavns Byret afsagt endelig dom i sagen mod en dansk milliardærfrue, som var tiltalt for vold
Reportage fra natklubben Arch fotograferet til Berlingske lørdag d. 28. januar 2017 i København, Danmark. Overbliksbillede over dansegulvet
Ifølge politiet gik det vildt for sig, da den danske milliardærfrue var på Diskotek Arch i indre by tilbage i november 2022. Kvinden endte med at blive tiltalt for vold - nu er sagen afgjort.
 Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

For kort tid siden lød den endelige kendelse i sagen, hvor kvinden blev pure frifundet af en dommer og to domsmænd.

Samtidig blev en 37-årig mand, som var tiltalt for vold begået mod milliardærfruens mand, idømt 40 dages ubetinget fængsel efter klammeriet forrige år.

SE og HØR har tirsdag eftermiddag været til stede i retten, hvor vi har sendt live fra retsmødet.

Du kan læse om dagens begivenheder HER.

Vold på diskotek Arch

Hele sagen stammer tilbage fra 18. november 2022, hvor milliardærfruen ifølge politiet slog et offer to gange i hovedet på et diskotek.

Anklagemyndigheden mener også, at den 39-årige kvinde, som er gift med en dansk milliardær, kastede et plasticglas efter offeret ved samme lejlighed - begge anklager, som hun tirsdag eftermiddag blev frikendt for, hun har da også nægtet sig skyldig fra sagens begyndelse.

Det var dog ikke kun den danske milliardærfrue, som tirsdag fik sin endelige dom i voldssagen.

En 37-årig mand var ligeledes tiltalt for vold - ligesom han endte med at blive dømt - for at have angrebet milliardærfruens mand under klammeriet på diskoteket.

- Som jeg husker det, puffede vi lidt til hinanden. Jeg vil sige, jeg modtog det hårdeste skub, jeg nogensinde har modtaget i mit liv, lød det ved sidste retsmøde fra den danske milliardær.

I forbindelse med skubberiet endte milliardæren med at brække benet efter at være faldet.

Den 37-årige tiltalte forklarede dog for retten, at han blev bange for, at sammenstødet med ham ville ende ud i en slåskamp.

Både milliardærfruen og den medtiltalte 37-årige har nægtet sig skyldige hele vejen igennem.

Stor erstatning

Mens milliardærfruen nu kan forlade retten som en fri kvinde, blev det en anderledes negativ oplevelse for den 37-årige tiltalte i sagen.

Han blev nemlig udover 40 dages ubetinget fængsel også dømt til at skulle betale 71.000 kroner i erstatning til milliardæren.

Det store beløb dækker over milliardærens hospitalregning, fordi han endte med at blive behandlet på Rigshospitalet i København.

Men da han ikke har bopæl i Danmark, måtte han trække den store tegnedreng op ad lommen.

Domsmandsretten mener dog, at den 37-årige skal betale for den 71.000 kroner dyre operation.

En 33-årig dansk skuespiller er ved Københavns Byret anklaget for besiddelse af 130 kilo kokain
En 33-årig dansk skuespiller er ved Københavns Byret anklaget for besiddelse af 130 kilo kokain
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Meget lettede

Oven på dommen fik SE og HØR fat i milliardærfruens bistandsadvokat, som ligeledes har repræsenteret den danske milliardær under sagen

- De er meget lettede og glade for udfaldet, fortæller Payam Samarghandi til SE og HØRs reporter i retten.

Anklagemyndigheden er også forholdsvis tilfredse med dommen - anklageren fortæller dog, at hun lige skal hjem og snakke med politiet om en eventuel anke i forhold til milliardærfruens frikendelse.

- Dommen viser meget godt, hvordan vold kan forståes, lyder det fra Esra Ceran fra Københavns Politis anklagemyndighed.

Den 37-årige nu voldsdømte og anklagemyndigheden har 14 dage til eventuelt at anke dommen.

Sponsoreret indhold