Kendte9. oktober 2024

Mads fra ”Bachelorette” åbner sig om kærlighedslivet: Dater løs

25-årige Mads Hansen fra "Bachelorette" er godt tilfreds med sit kærlighedsliv
Mads fra "Bachelorette" giver den ikke kun gas, når han påtager sig katteørerne. 
Mads fra "Bachelorette" giver den ikke kun gas, når han påtager sig katteørerne.
 Foto: Mikael Rieck

Han var så tæt på at finde kærligheden i "Bachelorette", som man kan være.

Men da Sofie Martinusen skulle vælge mellem ham og Daniel i finaleprogrammet, gik hun med tatovøren Daniel.

Det var selvfølgelig ikke sjovt at blive valgt fra som den sidste. Men nu er der masser af tid til sjov, når det kommer til jagten på kærlighed.

- Mit kærlighedsliv går godt, siger Mads Hansen, da SE og HØR møder ham til Bogreception på ”Kattens bog”, som Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft står bag.

- Men jeg har ikke en kæreste, siger ”Bachelorette”-fyren.

Efter det i sommers kom frem, at han ikke fandt kærligheden i det populære TV2-program, så har han fået mange tilbud fra det modsatte køn.

- Jeg hygger mig, og jeg har været på en masse dates efterfølgende, afslører han.

Hans Instagram har været fyldt med beskeder fra piger, der gerne ville møde ham, og det er noget, han vænne sig til.

- Det har været meget overvældende. Førhen var jeg bare Mads fra Roskilde, og nu var jeg Mads fra ”Bachelorette”, siger han.

Heldigvis har det kun været søde beskeder, der er endt i hans indbakke.

- Jeg kan godt lide det. Jeg synes, det er skønt og der er kun skønne mennesker, der har henvendt sig, siger han og fortæller, at hans ”Bachelor”-kollegaer har oplevet det samme.

Endnu er datene dog ikke endt i et fast forhold.

- Jeg har været på en masse skønne dates med en masse skønne kvinder, men man skal ligesom vænne sig til, at de har et billede af, hvem jeg er som person, og jeg har mange andre facetter end ham den sjove i fjernsynet, siger Mads.

Populariteten er ikke steget ham til hovedet, det sørger hans venner for.

Jeg har nogle venner fra de gode gamle dage, der kører mig ned ugentligt, så de har været med til at holde benene på jorden, siger Mads med et smil.

Sponsoreret indhold