Kendte10. oktober 2024

Taylor Swift donerer kæmpe millionbeløb til orkanramte i Florida

Den amerikanske popdronning vælter sig i penge, men hun har ikke svært ved at dele med dem, der har allermest brug for det
Taylor Swift har doneret penge til orkan Milton-ofre.
Taylor Swift har doneret penge til orkan Milton-ofre.
 Foto: Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix, Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med Travis Kelce? Krise med Taylor Swift eller klar til pension?

Florida har de seneste dage været ramt af massiv panik forud for orkanen Milton.

Mange indbyggere er blevet evakueret, og den amerikanske præsident, Joe Biden, har opfordret borger nær de udsatte områder om at forlade deres hjem.

Orkanen gik i land ved Floridas østkyst omkring klokken 3 natten til torsdag dansk tid, og de amerikanske myndigheder har i den forbindelse meddelt, at de forventer stormflod og omfattende oversvømmelser.

Det betyder også, at der venter et stort oprydningsarbejde, når det voldsomme vejr er faldet til ro igen, og det er noget, der koster penge.

Taylor Swift har tjent millioner af dollars takket være sin verdensturné "The Eras Tour".
Taylor Swift har tjent millioner af dollars takket være sin verdensturné "The Eras Tour".
 Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix

Heldigvis har den amerikanske popstjerne Taylor Swift kastet et bugnende beløb i puljem.

"Cruel Summer"-sangerinden har nemlig doneret intet mindre end 34 mio. kr. til velgørenhedsorganisationen Feeding America.

Den 34-årige stjerne har ikke selv delt nyheden om, at hun har doneret de mange penge. Det er først kommet frem, efter Feeding Americas opslag på det sociale medie X, hvor de afslører, at Tay Tay har været gavmild.

- Dette bidrag vil hjælpe lokalsamfund med at genopbygge og komme sig, [samt] levere essentiel mad, rent vand og forsyninger til de mennesker, der er berørt af disse ødelæggende storme, skriver velgørenhedsorganisationen på X.

- Tak, Taylor, for at stå sammen med os i bevægelsen om at bekæmpe sult og for at hjælpe samfund i nød.

Det er ikke mange dage siden, det kom frem, at Taylor Swift officielt er blevet den rigeste kvindelige musiker i verden.

Taylor Swift har tjent svimlende med penge på sin musik og koncerter.
Taylor Swift har tjent svimlende med penge på sin musik og koncerter.
 Foto: Andre Dias Nobre/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Forbes har "Bad Blood"-sangerinden overhalet Rihanna og sidder nu på en formue, der lyder på 10 milliarder kr.

Taylor Swift er den første musiker, der har opnået milliardærstatus udelukkende takket være musik- og koncertindtjeninger.

Sponsoreret indhold