Sara Lygum og Damian Czarnecki ude af ”Vild med dans”: – Det gør meget ondt
LÆS OGSÅ: Karina Frimodt efter chokbesked: - Jeg var ikke mig selv
Eventyret sluttede efter fjerde liveshow for Sara Lygum og Damian Czarnecki.
Efter en omdans mod Philip May og Camilla Dalsgaard, måtte de se sig slået, og dermed blev valsen sidste dans for parret.
Da SE og HØR mødte parret efter afgørelsen var det et fattet, men også trist par, som satte ord på exittet.
- Det skal nok gå helt op for en. På en eller anden måde, så er det jo tomt, men samtidig har jeg det også sådan, at hvis det er sådan det skal være, så er det sådan det er, siger Sara Lygum og fortsætter.
- Jeg er oprigtigt ægte ærgerlig og skide ked af det, men det kan jeg ikke bruge til noget. Andet end, at jeg kan mærke, at det har betydet ekstra for mig.
Jeg tænker også, at det måske rammer ekstra hårdt, når man ikke skal mødes søndag i ”Vild med dans”-lokalerne?
- Ja. Victor (Gairy Aasmul, red.) blev super ked af det sidste weekend, og det forstår man jo godt. Der er noget, som er taget ud af hænderne på en, og så er det lidt et tæppe der bliver trukket, og så kan du se om du står på benene, når det forsvinder.
Hvis Damian skulle udvælge en "Vild med dans"-aften, som han glædede sig til at være en del af, var det netop denne, hvor temaet var musical.
Et tema som står Damians hjerte nær.
Derfor gjorde det også ekstra ondt at ryge ud lige præcis i aften.
- Ja, det gør meget ondt.
- Vi har haft en god uge og nydt det, og glædet os til i dag, og så er det lidt som om, at der er nogen, der kommer med en kæmpestor nål ind i vores ballon.
Også Sara Lygum har i løbet af ugen på Instagram fortalt, at valsen gjorde noget helt særligt ved hende.
Derfor er hun også lidt glad for, at hvis eventyret skulle slutte på et tidspunkt, at det skete lige netop efter den dans.
- Helt sikkert, og jeg er vildt glad for at nå hertil sammen med Damian, for hans musical betyder meget, og det betyder også rigtig meget for mig, at vi nåede at få det her program, for det er hans hjertebarn.
- Så valgte han et nummer, som bare ramte mig helt vildt lige i hjertet.
Du kan se hele interviewet med Sara og Damian i videoen øverst i artiklen.