Springer L.O.C. ud som komiker?
LÆS OGSÅ: Christiane afslører - Sådan er forholdet til L.O.C. i dag
I årtier har han rappet sig direkte ind på hitlisterne med sange såsom "Frk. Escobar", "Ung for evigt" og "Undskyld".
Men efter mange år som en danmarks største rappere, lader det til, at L.O.C, hvis borgerlige navn er Liam O'Connor, afprøver en ny karrierevej.
På en hjemmeside fremgår det nemlig, at den aarhusianske musiker tager på comedy-turné næste år.
Indtil videre er første og eneste stop på turen i Musikhuset i Aarhus, hvor den 45-årige rapper formentlig skal forsøge at få publikum til at trække på smilebåndene.
På Reddit skriver flere brugere også, at L.O.C har begivet sig ud i stand-up. Han har sågar varmet op til den kommende turné ved at gæsteoptræde på BROS-turnéen, som består af de fire komikere Melvin Kakooza, Mohamad Habane, Joel Hyrland og Hadi Ka-koush.
Men hvad der helt præcist er op og ned, må tiden vise.
SE og HØR forsøger at få en kommentar fra L.O.C.