Kendte14. oktober 2024

Janni Ree afslører: Denne dato skal hun afhøres

Janni Ree har nu fået en dato på, hvornår hun skal afhøres i forbindelse med politiets efterforskning af voldsanklagen mod hendes kommende eksmand Karsten Ree
Janni Ree skal snart afhøres af politiet.
Janni Ree skal snart afhøres af politiet.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Karsten Ree håner Janni

Tilbage i august ryddede Janni og Karsten Ree forsiderne i den danske presse, da de begge kunne afsløre, at de havde valgt at søge om skilsmisse.

Siden da har det opsigtsvækkende brud trukket overskrifter - Blandt andet fordi det celebre par har valgt at politianmelde hinanden på kryds og tværs.

Således har forretningsmanden Karsten Ree anmeldt Janni Ree for både afpresning samt brud på privatlivetsfred. Derudover har den tidligere "forsidefrue" og Oddset-model anmeldt Karsten Ree for både psykisk og fysisk vold, samt ulovlig våbenbesiddelse.

I forrige måned kunne Nordsjællands Politi bekræfte overfor SE og HØR, at efterforskningen af blandt andet voldsanklagen er gået igang.

Og nu røber Janni Ree altså, at hun skal afhøres af politiet 22. oktober i forbindelse med den anklage.

Janni og Karsten Rees liv i billeder

- Jeg skal afhøres omkring Karstens vold mod mig. Jeg er lidt nervøs, for det er jo ikke rart at tale om, fortæller Janni Ree kortfattet overfor SE og HØR, og bedyrer derudover, at hun nu vil nyde sin ferie i Tyrkiet sammen med hendes nye kæreste Jeppe Stokholm og hans søn.

Karsten også afhørt

Karsten Ree har også haft besøg af politiet, siden de mange politianmeldelser blev indgivet.

Det fortalte han i weekenden i et interview med Youtuberen Joachim Stender fra Youtubekanalen Granturismo Cars, som egentlig mødte rigmanden for at tale med ham om hans bilsamling.

Hvorvidt besøget fra politiet rent faktisk havde relevans til de mange anklager mellem ham og Janni Ree, uddyber han ikke.

Han understreger dog, at de to politibetjentene der besøgte ham, som var kvinder, "ikke var kønne":

- Du kan da ikke blive lykkelig af de fartbegrænsninger, der er herinde i byen. Jeg har lige haft besøg af politiet, og så sagde jeg "skal vi ikke køre ud og ræse lidt?", lyder det fra Karsten Ree, som griner, hvortil værten tilføjer, at politiet ikke har nogen humor.

- Nej, det var to kvinder, svarer Karsten Ree.

- Så de godt ud i det mindste?

- Nej, lyder svaret prompte.

Sponsoreret indhold