Kendte11 timer siden

Danskerne elsker Trine Gadebergs grimasser: Bli’r genkendt som Pelle

Hvor end revystjernen går, vil folk høre fra Trines barnlige alter ego – den ”fem og en halv år gamle” Pelle
Billie og Viggo er familiens to søde bomuldshunde.
Billie og Viggo er familiens to søde bomuldshunde.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Trine Gadebergs hunde er godt kørende

Det er da Pelle, der kommer der! Hej Pelle!

Om Trine Gadeberg er på løbetur på Amager, på vej gennem lufthavnens security-kontrol eller ved at købe is ved stranden i Nordjylland, bliver hun genkendt som sin figur, ”fem og en halv år gamle” Pelle.

En sjov karakter med strikket rød hue, som fik sit gennembrud med over tre mio. visninger på Facebook under corona-nedlukningen, men som har sine rødder helt tilbage fra da Trine var pædagogmedhjælper i 1986, hvor hun opsnappede små guldkorn fra børnene i institutionen.

Og nu har Gadeberg fået travlt, for publikum er så vilde med Pelle, at drengen, der kommenterer på de voksnes verden, kan fylde salene ude i landet, så de er bugnende fulde.

- Jeg er totalt ydmyg over for, at jeg har en figur, som jeg kan tage ud og optræde med, og så ved publikum, hvem det er.

Det er faktisk Trines mand, skuespilleren  Kasper Le Fevre, 43, som skriver Pelles tekster, så han har meget af æren for den sjove figurs succes.
Det er faktisk Trines mand, skuespilleren Kasper Le Fevre, 43, som skriver Pelles tekster, så han har meget af æren for den sjove figurs succes.
 Foto: Martin Høien

- I går var jeg i Ringsted – og salen var proppet med mennesker. Jeg fatter det simpelthen ikke, siger Trine Gadeberg, som for tiden rejser land og rige rundt med sit one woman show ”Skibet er ladet med Pelle”.

Vil ha’ en diagnose

Med strikhue og snotnæse sender Pelle alt det, de voksne har sagt, lige tilbage i hovedet på dem.

I rollen som Pelle rejser Trine Gadeberg, 55, lige nu rundt i hele landet med one woman showet ”Skibet er ladet med Pelle”.
I rollen som Pelle rejser Trine Gadeberg, 55, lige nu rundt i hele landet med one woman showet ”Skibet er ladet med Pelle”.
 Pr-foto

Drengen kommenterer på alt fra klimaforandringer til krig og diagnoser:

- Jeg vil os’ bar’ ha’ sådan en diagnose, har jeg sagt til min mor. Men så har min mor sagt, det må jeg vent’ me’ til jeg bliver stor, men så skal jeg os’ nok få én, lyder et par af Pelles guldkorn.

For 55-årige Trine er det meget nemt at finde ind i rollen som en femårig dreng.

- Jeg er meget tæt forbundet med det indre barn, jeg har i mig. Jeg føler også ofte, at jeg minder meget om Pelle.

I måden, jeg er i verden på. Den der lille hurtighed og passion for de ting, som optager mig, siger Trine med et smil.

Kommer Pelle med?

Helt siden 1992 har Trine Gadeberg fortryllet publikum med sin sangstemme, både i musicals, som nissen Pyt i ”Nissernes Ø” og som skidesjov komiker i showsene ”City Singler” og på revyscenen.

I 2018 fik Trine "Årets Revykunstner" – også kendt under navnet "Årets Dirch" – for rollen som Pelle, og den lille sjove dreng har nærmest overtaget hendes karriere.

- Pelle vinder altid over Trine Gadeberg i popularitet! Når folk booker mig, spørger de ofte ”kommer Pelle med?”, og hvis jeg så siger: ”Nej, ikke denne gang”, så lyder responsen ofte: ”Så må vi nøjes med Trine”, fortæller Gadeberg og griner.

Sponsoreret indhold