Pornostjernen Denice Klarskov afslører: - Jeg blev snydt af "Den sorte svane" Amira Smajic
LÆS OGSÅ: Ditte Julie afslører - onanerer rigtig meget
En speget sag om bedrageri og dokumentfalsk mod den danske pornostjerne Denice Klarskov er et af emnerne i Podimo-podcasten "Saftigt" i dag.
Her fortæller Denice nemlig for første gang, at det er hende, som endte i kløerne på Amira Smajic i en sag, hvor "Den sorte svane" nu har erkendt, at hun snød pornostjernen groft. Blandt andet for at narre penge ud af hende.
Ekstra Bladet afdækkede tidligere i år sagen dog uden at kunne fortælle, at Denice Klarskov er hovedpersonen.
Dengang kom det frem, at Amira erkender sig skyldig i svindlen, som har haft store personlige konsekvenser for pornostjernen. Blandt andet i form af en regning på 56.250 kroner for advokatarbejde, der altså aldrig blev udført.
For ikke nok med Denice troede, at Amira som advokat repræsenterede hende godt og loyalt tilbage i 2020 i en sag mod et sjællandsk medie og flere mødre, som havde anklaget Denice for lovovertrædelser.
Hun mistede undervejs også troen på sig selv. Den fik hun først tilbage fire år senere, da hun pludselig så Amira Smajic dukke op i TV2-dokumentaren:
- Politiet har jo nærmest grinet af mig, fordi jeg er pornoststjerne, siger Denice Klarskov tydeligt påvirket i programmet.
- Først da "Den sorte svane" kommer på tv, så falder der alle mulige ting af mine skuldre. Og vægten ligesom forsvinder. Jeg kan se, at jeg er ikke sindssyg, lyder det videre fra pornostjernen.
- Du bliver rigtig ked af det?
- Men det er da klart, når man ikke bliver set eller hørt.
Trods den tilståelse, som Amira Smajic ifølge Ekstra Bladet har givet i sagen, er den fortsat ikke blevet afgjort.
Hun risikerer i værste fald at blive fængslet for sin rolle i sagen, hvor der angiveligt også har været kræfter fra Hells Angels involveret i forsøget på at stoppe Denice Klarskovs forsøg på at opnå retfærdighed.
Amira Smajic har indtil nu afvist at kommentere sagen over for pressen.
Du kan høre hele interviewet med Denice Klarskov her.