Reality20 timer siden

Rosa Hatting færdig med Louise Hjort: Derfor gik det galt

Selv om Louise Hjort har en kæreste, kyssede hun i starten af året løs på Rosa Hatting. "Paradise"-turtelduerne datede over en periode, men det er slut nu
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Mikael Rieck
 Video: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: ISKOLD LUFT MELLEM ROSA OG REALITY-FYR

Hvordan det lige foregik og forløb helt præcist, var det de færreste, der forstod. Men i starten af året stod Rosa Hatting og Louise Hjort frem og bekræftede deres romance.

Flirteriet virkede for offentligheden en smule aparte, da Louise Hjort som bekendt er kærester med "Paradise"-kollegaen Sejr Bek. Vi måtte dog forstå, at kysseriet med Rosa ikke var synd for den kære Sejr.

Rosa og Louise kyssede flere gange offentligt på røde løbere og til arrangementer, men de var ikke særlig villige til at beskrive deres relation helt i bund. Nu er den romantiske del af deres forhold dog slut, bekræfter Rosa over for SE og HØR.

- Det er slut, men der er stadig følelser involveret, sagde Rosa, da vi mødte hende til Reality Awards' halloween-fest.

- Jeg tager det stille og roligt og presser ikke noget, for der er mange ting inde over det, uddyber hun og relationen med Louise.

Louise Hjort, Rosa Hatting
Selv om Louise længe har været kærester med Sejr Bek - og stadig er det - var romancen med Rosa både intens og særdeles offentlig.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Rosa lægger ikke skjul på, at hun var og er meget glad for Louise, men man kan godt fornemme, at det har besværliggjort tingene, at frøken Hjort har en kæreste i Sejr.

- Det er også derfor, jeg tager det mere stille og roligt nu, forklarer Rosa og tilføjer:

- Jeg holder virkelig meget af hende, og jeg elsker hende virkelig højt.

Men hvorfor sluttede det så?

- Jeg har brug for at date rundt og finde mig selv, før jeg hopper ind i noget nyt. Det har intet med dem (Louise og Sejr red.) at gøre, slår Rosa fast.

Se hele interviewet med Rosa i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold