Kendte19 timer siden

Se videoen: Olivia Rodrigo i vildt scenestyrt

Den 21-årige verdensstjernes fjerde og sidste koncert i Melbourne gik ikke helt som planlagt
Olivia Rodrigo poses at the season three premiere of the Disney + streaming series "High School Musical: The Musical: The Series, " Wednesday, July 27, 2022, at Walt Disney Studios in Burbank, Calif. (AP Photo/Chris Pizzello)
Olivia Rodrigo gennemførte sin koncert, men styrtet kunne være gået helt galt.
 Foto: Chris Pizzello/Invision/AP

LÆS OGSÅ: Ups! Olivia Rodrigos bh går op MIDT på scenen

Det var ved at gå fuldstændig galt, da Olivia Rodrigo mandag gav koncert i Melbourne.

Under koncerten i den australske storby faldt hun nemlig pludselig ned i et hul i scenegulvet.

Det skriver flere medier heriblandt news.com.au.

Videoer fra koncerten vidner om, at det pludselige styrt bestemt ikke var planlagt. Efter faldet måtte hun derfor fortælle sine knap 14.000 fans, at hun var okay.

- Oh my god, det var sjovt. Jeg er okay.

- Nogle gange er der bare et hul i scenen. Det er okay, sagde hun og rejste sig fra jorden.

Det chokerende øjeblik fandt sted under Olivia Rodrigos fjerde og sidste show i Melbourne på hendes "Guts"-turne.

Tilbage i marts gæstede Rodrigo da også Danmark, da hun lagde vejen forbi Royal Arena.

Her høstede hun blandt andet fem stjerner hos Soundvenues anmelder Malthe Hjort, der kvitterede med ordene:

- Olivia Rodrigo lukkede sin første koncert på dansk grund med et større brag, end de fleste rockbands kan prale af, men hun fandt også plads til sine hjerteknuste ballader, der stedvist efterlod Royal Arena i tårer.

Den amerikanske sanger Olivia Rodrigo på hendes, GUTS world tour, i Royal arena i Ørestad torsdag den 30. maj 2024. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2024)
Den amerikanske sangfugl Olivia Rodrigo gav sin første danske koncert tilbage i maj 2024.
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2024

Sponsoreret indhold