78 dage efter kærestens død: Clint Eastwood har fundet kærligheden på ny
Selv om han er 94, kan han stadig løbe efter damerne. Og han har fart på.
For kun 78 dage efter han mistede sin kæreste gennem 10 år, Christina Sandera, er Clint Eastwood igen begyndt at date.
Det skriver RadarOnline, som har talt med en kilde tæt på westernlegenden.
- For de fleste normale mennesker ville det være overraskende at begynde at date efter sådan et tab, men Eastwood er 94 og han er bevidst om, at han skal nyde livet fuldt ud.
- Han vil gerne have en kæreste, og han har allerede introduceret sin nye kærlighed for inderkredsen, fortæller kilden.
Det er som tidligere nævnt kun nogle måneder siden, han mistede Christina, som døde af hjertestop i en alder af 61 år.
- Christina var en dejlig og omsorgsfuld kvinde, og jeg vil savne hende rigtig meget, udtalte ”The Mule”-stjernen dengang.
Clint har været gift to gange, før han mødte Christina.
Fra 1953 til 1984 var han gift med Maggie Johnson, men i mange af årene havde Eastwood affærer med andre kvinder, hvilket blandt andet endte med flere børn, som Maggie Johnson ikke var mor til.
12 år efter skilsmissen sagde han ”I do” igen, denne gang til Dina Eastwood, som han var gift med fra 1996 og frem til 2014, hvorefter han mødte Christina.
Hun arbejdede som værtinde på Eastwoods Mission Ranch Hotel and Restaurant i Californien, da lynet slog ned.
Ifølge kilden har Eastwood haft sin nye kæreste med på selvsamme hotel.