Kendte6 timer siden

Silas Holst vækker 80’er hit til live: Jeg glæder mig

Musicalstjernen Silas Holst skal stå for koreografien, når den legendariske ”FAME THE MUSICAL” bliver sat op næste år.
Vild med dans 2024 show 4
Silas Holst skal stå for koreografien, når den legendariske musical bliver sat op til næste år.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Silas Holst ikke i tvivl: - Vil sige ja uden at blinke

FAME! … ”I’m gonna live forever. I’m gonna learn how to fly.”

Sådan lyder det i megahittet ”Fame” fra den ikoniske filmsucces af samme navn. Og sådan lyder det i hitmusicalen ”FAME THE MUSICAL”, der er baseret på filmen og for første gang i knap 25 år kommer i en ny stor opsætning i Danmark.

De store dansenumre i musicalforestillingen skal Silas Holst koreografere, og det ser han meget frem til.

- ”Fame” er så ikonisk, fyldt med fed musik.

Filmen inspirerede mig meget, da jeg var barn. Den er fyldt med 80’er jazz og jazzballet, og det bliver sjovt at at finde på koregrafien til den fede musik. Jeg glæder mig meget, siger Silas Holst til SE og HØR.

Vi er vant til at se Silas springe rundt på scenen i imponerende danseshows, men i ”FAME THE MUSICAL” får premiere næste år, bliver det første gang, at den 41-årige musicalstjerne ikke selv skal danse med.

- Det har jeg det rigtig godt med. De store krævende danseroller er ikke længere sjove for min krop, fortæller Silas.

Musicalen ”FAME THE MUSICAL” handler om en gruppe unge elever på High School of Performing Arts i New York, hvis eneste ønske er at opnå anerkendelse og berømmelse. FAME er en historie om at følge sine drømme, håb og længsler. At vi alle gerne vil huskes for noget, uanset hvilket arbejde, vi har valgt.

Helt i musicalens ånd sætter Silas Holst og holdet bag FAME fokus på at finde fremtidens unge stjerner gennem en åben audition den 3. november, hvor alle talenter mellem 16 og 30 år kan komme til audition - uanset erfaring og blive bedømt af Silas Holst.

”FAME THE MUSICAL” får premiere i Falkonersalen den 11. september 2025, og vil derefter kunne opleves på Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro.

En måned endnu kan man i øvrigt opleve Silas Holst i hovedrollen i musicalen ”Saturday Night Fever”, som han også har lavet koreografien til.

Sponsoreret indhold