”The Apprentice” får kritik: Ali Abbasi kalder det "en stor skandale"
TIP OS: Kender du mere til sagen? Skriv fortroligt til journalisten bag på mathias@seoghoer.dk
Den nye film ”The Apprentice” med danske Ali Abbasis som instruktør skaber kaos.
Det gør den både i den politiske krig, der lige nu udspiller sig for åbent skue på den amerikanske slagmark, fordi filmen handler om Donald Trump, men den gør det så sandelig også på Kickstarter.
Kickstarter er et sted, hvor folk kan smide alverdens projekter op, og så kan andre vælge at donere penge for at give projekterne liv.
Her blev filmen smidt op, så folkene bag kunne skrabe penge sammen, som skulle bruges på at eksponere filmen, så flest mulige mennesker blev opmærksomme på filmens eksistens.
Manden bag Kickstarter-ideen er den kendte amerikanske politiske YouTuber Brian Tyler Cohen, der i skrivende stund har 3,34 millioner abonnenter på YouTube.
Brian Tylor Cohen har lavet aftaler med forskellige personligheder bag ”The Apprentice”, som skal gøre det ekstra attraktivt at donere penge. Fx kan man læse, at man med en donation på sølle 10.000 dollars kunne komme til premieren på filmen i New York City med folkene bag filmen.
Kaosset på Kickstarter er dog skabt ved en helt anden pris. Nemlig 25 dollars.
Hvis man donerede det mere beskedne beløb, ville man få tilsendt et link på premieredagen, den 11. oktober, som gjorde det muligt at se filmen lige præcis, hvor man havde lyst.
Men dette link er angiveligt kke blevet sendt ud, afslører et kommentarspor på Kickstarter.
De personer, der har doneret penge, har derfor ifølge dem selv ikke fået det, de har betalt for. De føler sig simpelthen snydt.
Flere af dem, der skriver, kalder folkene bag filmen for decideret svindlere.
SE og HØR har i den forbindelse kontaktet den danske instruktør bag filmen, Ali Abbasis, for at høre, hvad der er op og ned i konflikten.
Og det virker mildest talt på instruktøren, som om der foregår noget helt vildt problematisk bag kulisserne.
Jeg kan forstå, I har lovet folk, at de ville få et link, så de kunne se filmen, når den fik premiere, men folk skriver, de intet har modtaget. Hvad er op og ned i den sag, og hvem har ansvaret for, at de skulle have fået et link?, hvortil Ali Abbasi svarer:
"Det er en stor skandale, der kan blive vores akilleshæl mod Donald Trump. Vi er ved at undersøge det nærmere. Der kan være tale om korruption inde i produktionen her."
Og nu hvor vi er ved Donald Trump, så har den tidligere og måske kommende præsident været ude på sit eget medie for at revse filmen, som han selv kalder for falsk og uden klasse.
SE og HØR følger sagen.