Kendte18 timer siden

Medie: Liam Payne døde af kraniebrud

Nye oplysninger fortæller, at Liam Payne ikke stod til at redde efter hans fald fra hotelbalkonen
Liam Payne var på ferie i Argentina, da han døde.
Liam Payne var på ferie i Argentina, da han døde.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Se klippet: Liam Payne delte video få timer før sin død

Den tidligere One Direction-sanger Liam Payne mistede tragisk livet i nat efter at være faldet fra en tredje sal på en hotelbalkon.

Det har ikke været fremme, hvad den præcise dødsårsag er, men nu er der nye oplysninger i sagen.

Ifølge Alberto Crescenti, leder af den statslige beredskabsstyrelse i den argentinske hovedstad, havde Payne pådraget sig alvorlige skader, herunder kraniebrud, at han ikke var til at redde, det siger han til mediet The Sun.

The Guardian skriver også, at Payne ikke stod til at redde, da beredskabet kom frem.

Tidligere kom det frem, ifølge Associated Press, at politiet inden faldet fra balkonen var på vej til CasaSur Palermo Hotel, fordi der var blevet foretaget opkald til myndighederne med meldinger om en "aggressiv mand, som kunne være under indflydelse af stoffer eller alkohol".

Det er endnu uvist, om Payne var beruset eller påvirket af stoffer, da han døde.

Alberto Crescenti fortæller, at myndighederne har igangsat en undersøgelse af omstændighederne omkring Paynes død og vil foretage en obduktion.

Liam Payne levede et hårdt liv med ensomhed, alkoholproblemer og humørstabiliserende medicin. Det kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold