Kendte5 timer siden

Dan Jørgensen er damernes ven: Samler på blondiner

Den kommende kommissærs kvindetække kan blive en politisk trumf i EU
Daværende fødevareminister Dan Jørgensen ses her med sin i dag forhenværende kæreste Sofie Jagert.
Daværende fødevareminister Dan Jørgensen ses her med sin i dag forhenværende kæreste Sofie Jagert.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Katherine Diez er årets mest lyttede podcast

Socialdemokraten Dan Jørgensen er godt i gang med et helt nyt liv uden sit ministerjob og uden sin kæreste.

Ministeriet røg, fordi han blev forfremmet til EU-kommissær af Mette Frederiksen, og kæresten, Vibeke Lentz, bekræftede i sidste uge, at hun har fået en anden mand i sit liv.

Heldigvis for Jørgensen, har han gennem mange år vist sig som en ægte ”Dan Juan”, som hurtigt finder en ny blondine at have ved sin side.

I Bruxelles er det endda muligt, at netop dette rygte vil følge med hele vejen fra Danmark.

Ikke mindst fordi han er snoet ind i ekskæresten Katherine Diez’ nye, skandalefyldte bog, ”I egen barm”. Den bog kan blive læst i EU-kontorerne lige for tiden.

Til november skal Dan Jørgensen nemlig udspørges af medlemmerne af EU-Parlamentet, før der bliver vendt tommel op eller ned for den nye EU-kommission – og det er ikke utænkeligt, at nogen vil spørge ind til historierne fra hans privatliv, der afsløres i bogen, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

– De kan finde på at sige, at her er der en sag, hvor vi kan gå efter ham. Om ikke andet så fordi det vil være med til at gøre den del af høringerne noget mere kulørte. Normalt plejer de at være dødhamrende triste, fortæller Hans Engell.

Kan styrke Dan

Han tror dog ikke, at Diez-sagen på nogen måde kan komme til at true Dan Jørgensens job som EU-kommissær.

Tværtimod kan Dan måske nyde større respekt blandt sine nye kolleger og konkurrenter i Bruxelles, hvis Diez-historierne når helt derned.

– Så kan Dan blive kendt for, at han har været kæreste med en superflot, smart model, som har skrevet en bog om sit forhold til mange mænd.

Der vil være nogle, der kigger på ham og tænker: "Hvad kan han, siden han er røget op i den klasse?", forudser ekspolitikeren Engell om situationen.

Diez er dog langt fra den eneste skønhed, der har gæstet politikerens morgenbord – SE og HØR bringer herunder et lille potpourri af erobringerne, som nok skal øge hans anseelse i Bruxelles.

https://imgix.seoghoer.dk/20241017124449-03065073-e161-4b03-bb96-b1630ae776aa/4d03d0cc-b6c7-4d9d-ab3f-59618491ceec.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Vild med Dan

I 2015 blev Jørgensen introduceret for skuespilleren Laura Bach gennem fælles bekendte. Forelskelsen tog hurtigt fart, og Dan fulgte med i studiet, mens Laura valsede en tredjeplads i ”Vild med dans” hjem.

De nåede aldrig at dele folkeregisteradresse, men købte sammen et sommerhus i Kirke Hyllinge i 2017. Året efter nåede forholdet dog til rulleteksterne.

https://imgix.seoghoer.dk/20241017124449-03065073-e161-4b03-bb96-b1630ae776aa/ae2fb761-7c5b-436f-a80a-6c8d99d210b3.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Fuglene og blomsterne

Det er bare halvandet år siden, at Dan tilføjede en ny blondine til cv’et.

Det var en veldrejet model, yogainstruktør, sundhedsfaglig konsulent, indretningsarkitekt og mor til tre, Vibeke Lentz, som varmede sig i den daværende klimaministers favn.

– Vi holder begge af naturen og elsker at færdes i den sammen. Dan forsøger at lære mig at kende forskel på forskellige fugles kvidren, og jeg hjælper ham med at få lidt bedre styr på botanikken, afslørede Vibeke, som siden fløjet videre til en ny mand.

https://imgix.seoghoer.dk/20241017124449-03065073-e161-4b03-bb96-b1630ae776aa/61db3021-580c-45e3-bc1b-d3b8ecdc98c0.jpg
 Foto: Hanne Juul

Steg på gaflen

Da Dan Jørgensen i 2013 blev præsenteret som fødevareminister, afslørede han samtidig sit forhold til den 179 centimeter høje undertøjsmodel Sofie Jagert.

Da ministerbilen kørte forbi folkemængden, bad Dan chaufføren om at holde ind til siden, så han lige kunne nå at kysse skønheden.

Året efter havde den krævende ministerpost slidt så meget på forholdet, at parret gik hver for sig nogenlunde samtidig med, at Jørgensen udråbte stegt flæsk med persillesovs som Danmarks nationalret.

https://imgix.seoghoer.dk/20241017124449-03065073-e161-4b03-bb96-b1630ae776aa/4fc73925-e8d6-45ae-888f-7764a35eccda.jpg
 Foto: Hanne Juul

Scoret på Christiansborg

I bogen ”I egen barm” afslører Katherine Diez, 36, hvorfor hun faldt for sin ministereks.

– Han er 190 centimeter høj og muskuløs. Karismatisk, charmerende, forførende.
I hvert fald den aften, hvor han viste mig rundt på Christiansborg efter lukketid. Her endte vi i - hvad man pænt kunne kalde - hed omfavnelse i Socialdemokratiets gruppeværelse.

Sponsoreret indhold