Kendte6 timer siden

Se billederne: Simon Cowell og Niall Horan spottet for første gang efter Liam Paynes død

Musikmogulet Simon Cowell og det tidligere bandmedlem Niall Horan er blevet spottet for første gang efter Liam Paynes alt for tidlige død
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: På vej ind i elevatoren: Her er det sidste billede af Liam Payne

Et døgn efter Liam Paynes alt for tidlige død er to af hans helt nære blevet set i offentligheden for første gang: Simon Cowell og Niall Horan.

Begge har spillet en helt særlig rolle i Liam Paynes liv og ikke mindst karriere.

Simon Cowell gemte sig bag mørke solbriller, da han torsdag blev fotograferet i Blackpool.
Simon Cowell gemte sig bag mørke solbriller, da han torsdag blev fotograferet i Blackpool.
 Foto: Spnw/Backgrid/Ritzau Scanpix

Simon Cowell var som bekendt manden, der skabte One Direction, efter boybandet endte som nummer tre i den britiske udgave af ”X Factor” i 2010.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-17/20241017-183000-7-1920x2288web.jpg
Niall Horan fotograferet torsdag, mens han luftede sin hund sammen med kæresten Amelia Woolley.
 Foto: : Mj-Pictures.com/Splash/Ritzau Scanpix:

31-årige Niall Horan arbejdede de følgende år helt tæt med Liam Payne, mens de begge bragede igennem i succesgruppen.

Både Simon Cowell og Niall Horan gemte sig bag mørke solbriller, da de blev fotograferet torsdag. Mens Simon Cowell blev fotograferet på bagsædet af en bil i Blackpool, blev Niall Horan set i offentligheden, mens han luftede sin hund sammen med kæresten Amelia Woolley.

One Direction blev signet til Simon Cowells pladeselskab Syco Entertainment efter at være blevet nummer tre i "X Factor" i 2010. Her ses Niall Horan, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Simon Cowell, Harry Styles og Liam Payne i 2013.
One Direction blev signet til Simon Cowells pladeselskab Syco Entertainment efter at være blevet nummer tre i "X Factor" i 2010. Her ses Niall Horan, Zayn Malik, Louis Tomlinson, Simon Cowell, Harry Styles og Liam Payne i 2013.
 Foto: Jon Furniss/Invision/AP

Hverken Niall Horan eller Simon Cowell har i skrivende stund udtalt sig offentligt om Liam Paynes alt for tidlige død.

31-årige Liam Payne døde torsdag omkring klokken 17 lokal tid, da han styrtede i døden fra det såkaldte CasaSur Palermo Hotel i den argentinske hovedstad Buenos Aires.

Sangeren pådrog sig livstruende kvæstelser, og det stod klart, at han var død på stedet.

Stjernen blev tidligere i dag obduceret. Her oplyste de argentinske myndigheder, at Liam Payne pådrog sig skader både ”indvendigt og udvendigt”. Det er dog for tidligt at sige, om han var påvirket af enten stoffer eller alkohol, da han styrtede i døden.

Det har tidligere været fremme, at hotelgæster og -personale bemærkede et voldsomt postyr på det hotelværelse, hvor Liam Payne opholdt sig - og at man derfor kontaktede politiet kort før ulykken skete.

Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
 Foto: Grby/Backgrid/Ritzau Scanpix

Nye billeder, der blev offentliggjort tidligere i dag, viser da også, at værelsets tv var blevet smadret - og at det flød med alkohol og hvad, der umiddelbart ligner stoffer.

Billederne, der er blevet verificeret af argentinske medier, viser, at Liam Payne formentlig havde indtaget champagne – og altså også noget, der ligner stoffer. I hvert fald viser billederne, at der på bordet lå stanniol, rester af et brændt stearinlys og altså også rester af hvidt pulver, der kan være euforiserende stoffer.

Det lader også til, at der lå rester af stoffer på badeværelset. I hvert fald lå der dele i badekarret, der kunne stamme fra brug af euforiserende stoffer.

Alle fund på værelset er nu ved at blive undersøgt af de argentinske myndigheder.

Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
 Foto: Grby/Backgrid/Ritzau Scanpix

Desuden afslører billeder også, at der lå en åbnet Dove-sæbe på bordet samt en afskåret dåse. Desuden bærer hotellets bord præg af flere brændemærker. Om de er opstået, mens Liam Payne opholdt sig på hotelværelset, vides ikke.

Politiet oplyste tidligere i dag, at værelset "var rodet", og at man fandt medicin med det beroligende stof Clonazepam. Medicinen bruges i behandlingen af epilepsi, ufrivillige muskelspasmer og panikangst.

Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
 Foto: Grby/Backgrid/Ritzau Scanpix

Den 31-årige britiske sanger blev fundet i hotellets indre gårdhave efter at have faldet fra bygningens tredje

Liam Payne var blot 14 år, da han stillede op i den britiske udgave af sangkonkurrencen "X Factor". Her blev dog i første omgang frasorteret. To år senere prøvede han igen, og her blev han – sammen med fire andre – en del af popgruppen One Direction.

Gruppen blev en af de mest populære verden over.

Sponsoreret indhold