Katinka fra ”Korpset” smidt ud på målstregen: Føltes personligt

LÆS OGSÅ: Oskar Dalsjø er 26 år og har tre børn: Den største forberedelse til "Korpset"

Først et kæmpe ”øv” og skuffelse – senere stolthed. Det er de følelser, som går gennem 30-årige Katinka Thane Pfeil Sørensens krop, da hun i ottende og sidste afsnit af årets ”Korpset” bliver smidt ud lige inden finalen.

Hjemsendelsen sker midt i en øvelse, hvor Katinka først er 10 og lidt efter 15 minutter bag de tre andre aspiranter. Og det er for meget, mener instruktørerne, der tager hende ud af programmet.

- Det er bare kæmpe øv at få at vide, at jeg skal aflevere mit nummer. Det er da et kæmpe nederlag. Når jeg ser det nu, sidder jeg bare og græder, fordi jeg kan mærke følelsen indeni, siger Katinka Thane Pfeil Sørensen til SE og HØR.

- Jeg er i konkurrence med mig selv, så jeg under de andre, at de er gået videre – det har jeg det superfint med – men den bliver taget fra mig, den her sejr. Da de vil tage mit nummer, bliver jeg hurtigt sådan ”NEJ, det er mit”, men hvis de har vurderet, at jeg ikke kan leve op til deres forventninger med min fysiske formåen, så kan jeg ikke argumentere imod. Det er jo op til dem.

Allerede inden øvelsen vidste hun, at netop den ville være svær for hende. Men på intet tidspunkt havde hun tænkt sig selv at give op.

- Hele programmet og alt, vi skal lave, er jo planlagt på forhånd. Men det føltes superpersonligt, at vi skulle lave den ting, jeg var dårligst til. Jeg tænkte ”hvordan er det her fair”, siger Katinka og slår en latter op.

- Det er hårdt at stå med tre bomstærke aspiranter og vide, at det er mig, der kommer til at have det hårdt her.

Alligevel gav aspiranten, der uden for ”Korpset” er surfer og snart skal deltage i DM, alt, hvad hun havde i sig.

- Jeg vidste, at de andre ville tonse igennem, men jeg tænkte også, at jeg nok skulle klare det, det ville bare ikke gå så hurtigt. Det kan godt være, jeg ikke er den stærkeste, men jeg skal nok kæmpe mig igennem. Selv om jeg udmærket godt vidste, at jeg lå nummer fire i fysisk formåen.

Desværre var viljen ikke nok til at nå hele vejen til slutningen af kurset.

- Instruktøren siger, at alle kommer til at sige, at jeg er supersej, men det er ikke det, jeg tænker, da jeg står midt i et nederlag. Jeg ville gerne kæmpe videre, og det er bare sådan, jeg er som person – jeg havde ikke tænkt mig at give op.

Katinka er dog glad for, at hun var med, og hun giver også instruktørerne ret i, at resten af dagen ville være udfordrende for hende.

- Når jeg ser resten, ærgrer jeg mig selvfølgelig, for jeg var kommet for at gennemføre, men jeg ville have været bagud hele dagen, for det er bomhårde øvelser.

- Jeg bliver helt klart skuffet, det er den første følelse, jeg står med. Og så føler jeg mig stolt. Jeg har været målrettet hele vejen igennem, og det er først efterfølgende, at jeg mærker, at jeg er stolt. Når jeg ser programmet, synes jeg også, det er sygt fedt.

- Til sidst får de andre at vide ”du er gjort af det rette stof”. Den er hård ikke at få på sig. Det føltes supertarveligt, men så er jeg sgu gjort af så meget andet, og selv om det er hårdt ikke at gå videre, så er det så fair.