Viralt6 timer siden

Hjerteskærende: Syg og gammel hund bundet til træ - og efterladt

Et hjerteskærende syn mødte tidligere på ugen indbyggerne i New York: Bundet til et træ sad en ældre og syg hund – efterladt af sine onde ejere
Dette triste syn mødte tidligere på ugen forbipasserende i New York-bydelen Queens. 
Dette triste syn mødte tidligere på ugen forbipasserende i New York-bydelen Queens.
 Foto: Privat

Den burde sidde i en varm og tryg kurv hos nogle kærlige ejere. Men i stedet sad denne ældre – og ikke mindst syge – hund helt alene og forladt. Bundet til et træ i storbyen New York.

Det triste syn mødte tidligere på ugen forbipasserende i New York-bydelen Queens, skriver New York Post.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-18/Skaermbillede-2024-10-18-kl.-15.35.23.png
Dette triste syn mødte tidligere på ugen forbipasserende i New York-bydelen Queens.
 Foto: Privat

Ingen ved, hvem der havde efterladt den otte år gamle pit bull. Men sikkert var det, at naboer og forbipasserende hurtigt slog alarm og fik bragt hunden på dyrehospitalet.

Det stod dog desværre klart, at hunden – som de døbte Star – var alvorligt syg og i kritisk tilstand. Noget tyder på, at hunden havde født for nyligt – og at en efterfølgende havde udviklet livstruende blødninger og infektioner.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-18/Skaermbillede-2024-10-18-kl.-15.35.29.png
Lille Star var så syg, at hun ikke stod til at redde.
 Foto: Privat

Desuden viste undersøgelser, at hunden havde en fremskreden kræftform.

Stars tilstand var så alvorlig, at hun ikke kunne reddes. Og dyrlægerne så derfor ingen anden udvej end at give hende frem og aflive hende.

Politiet i New York har nu iværksat en efterforskning for at finde ud af, hvem der har efterladt Star på så grusom måde – og i så grusom forfatning.

- Det er forfærdeligt og vanvittigt, at nogen kan efterlade denne stakkels hund bundet til et træ.

- Vi vil ikke lade Stars frygtelige død være forgæves. Vi har brug for at se ændringer nu, så andre dyr i denne by ikke lider overlast, udtaler byrådsmedlem Bob Holden ifølge New York Post.

Sponsoreret indhold