Kendte18. oktober 2024

Jan Linnebjerg om "Vild med dans": - Jeg ville skide i bukserne

Han har ikke fået tilbuddet om at være med i "Vild med dans" endnu, men hvis det kom, ville Jan Linnebjerg skulle have skifteunderbukser med til hvert liveshow
Jan Linnebjerg
Jan Linnebjerg havde sin hustru Karen Abrahamsen med til "Vild med dans" fredag aften.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ! LIVE FRA "VILD MED DANS": STORE ÆNDRINGER

Ud af det blå er Jan Linnebjerg dukket op til fredagens gyserbal i "Vild med dans".

Manden bag Pyrus sidder på tilskuerpladserne sammen med sin hustru Karen Abrahamsen, og der er særligt én på gulvet, som hele Danmarks nisse hepper på.

Det er Camilla Dalsgaard.

- Vi lavede ”Bølle Bob” sammen, hvor hun spillede Smukke Sally, og jeg spillede journalist, forklarer Jan til pressen på den røde løber.

- Sidste år var vi i militærtræningslejr sammen i ”Stjerner i trøjen”, tilføjer han.

Man skulle tro, at en kendis som Jan Linnebjerg ad flere omgange er blevet spurgt af TV2, om han ikke kunne tænke sig at indtage hele Danmarks dansegulv.

Men sådan forholder det sig faktisk ikke. Skuespilleren fortæller, at han aldrig har fået tilbuddet.

- Jeg slås lidt med nerver, så jeg tror virkelig, jeg ville skide i mine bukser mange gange, fortæller Linnebjerg.

Selv om nervesystemet ville komme på overarbejde, så ville manden bag Pyrus dog ende med at takke ja og indtage dansegulvet.

- Jeg tror, jeg ville komme til den konklusion, at selvfølgelig vil jeg gerne det. Det er en kæmpe udfordring, og så kunne det være, jeg kunne lære at danse, slår Jan fast.

Sponsoreret indhold