Kendte8 timer siden

Hitmageren Annika var barnestjerne i "Jagten": Det var surt

Fredag vandt Annika Wedderkorp prisen som P3 Talentet, men vi har faktisk allerede set hende på skærmen, da hun som lille pige var med i filmen "Jagten" med Mads Mikkelsen
Sangeren Annika Wedderkopp vandt prisen som P3 Talentet.
Sangeren Annika Wedderkopp vandt prisen som P3 Talentet.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Lina Rafn stjæler opmærksomheden

De fleste kender hende for hittet "Så længe jeg er sexy", men hun har faktisk været et offentligt ansigt længe før - for noget helt andet.

Annika Wedderkorp har nemlig været skuespiller i den Oscar-nominerede film "Jagten" fra 2013, da hun var en helt lille pige.

I filmen havde den dengang 7-årige Annika, rollen som den lille pige Klara, der blev glad for pædagogen Lucas, som blev spillet af intet mindre end Mads Mikkelsen.

Selvom det var en stor tid for Annika, så var det ikke altid en god tid. Hvis man spørger hitmageren, var hun nemlig for ung til at være skuespiller på det tidspunkt.

- Det var ret surt, jeg var ikke så glad for det. Altså jeg var alt for lille til at stå og kunne lave skuespil på den måde, som de gjorde der, siger hun til SE og HØR på Den gyldne løber til P3 Guld.

For Annika var det svært at være en lille syv-årig pige blandt en masse voksne mennesker.

- Jamen, jeg tror, det var alt det med, at jeg var en del af et hold med en masse voksne. Man blev hevet ud af tifrikvarteret og sådan noget, siger hun.

Meget af tiden, som står soleklart i hendes hukommelse, gik med at sidde i bussen og spille kort og spise mad blandt nogle, der var meget ældre end hende selv.

Hun vil dog ikke være skuespillerkarrieren foruden.

- Selve oplevelsen er jeg sindssyg glad for, fordi jeg har en masse med i rygsækken. Det er bare fedt, siger hun.

Udover successangen "Så længe jeg er sexy", har hun også hittet med den TikTok-kendte sang "Knuser hjerter".

Sponsoreret indhold