Kendte5 timer siden

"Forræder" eller "Vild med dans": Nu svarer Martin Johannes Larsen

Hvis du ikke kan få nok af Martin Johannes Larsen, skal du blot tænde for fjernsynet i weekenden, hvor du med garanti kan se ham på skærmen. Men hvad foretrækker han egentlig selv – rollen som vært på "Forræder" eller "Vild med dans"?
"Vild med dans" eller "Forræder"?
"Vild med dans" eller "Forræder"?
 Foto: Dan Mariegaard/TV2/Lotta Lemche

Hvis du har TV2 Play og elsker underholdningsprogrammer, kan du glæde dig over at se Martin Johannes Larsen i dit fjernsyn både fredag og lørdag aften.

Han toner nemlig frem på skærmen som vært i to af kanalens største hits - "Vild med dans" og "Forræder".

Forskellen på de to værtsroller er markant anerledes, og det elsker han, fortæller Martin Johannes Larsen til SE og HØR.

- "Vild med dans" er live og her jeg mig selv, hvor jeg i "Forræder" tager en værtsrolle på. Det er to vidt forskellige programmer, men begge to er sindssyg fede at lave.

Rar og psykopatisk på samme tid

De fleste kender Martin Johannes Larsen som en spasmager, der altid har en joke klar i ærmet, alligevel har det ikke været svært for ham at være "mere seriøs" i "Forræder".

- Jeg synes faktisk, at rollen har ligget i mine hænder. Jeg kan virkelig godt lide at lægge mellem at være sød og rar og psykopatisk på samme måde, det er rigtig godt til mig, siger Martin Johannes Larsen.

Begge programmer bliver sendt i bedste sendetid, og det passer den garvede tv-vært helt perfekt, han er nemlig glad for, at seerne får mulighed for at se ham i forskellige roller.

- Hvilken rolle kan du bedst lide at være i?

- Jeg kan lide at være i begge roller. Der er ikke nogen rolle, der passer bedre til mig end den anden. Det kan nogle forskellige ting, det kan noget at lave live.

- Det har også været sygt fedt at lave "Forræder" og være låst inde i ti dage på et slot. Jeg brugte enormt meget tid på at lære manus til dagene, fordi jeg ved ikke, hvad deltagerne taler om indbyrdes.

Sponsoreret indhold