Kendte6 timer siden

Rachel taget på sengen: Pludselig kom tårerne

Rachel Ellebye havde sin indtil nu mest følsomme fredag i "Vild med dans". Tårerne meldte deres ankomst flere gange for rullende kameraer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: MADS VAD TALER UD OM "VILD MED DANS"-STOP

Følelserne sad i den grad uden på tøjet hos Rachel Ellebye under gårsdagens "Vild med dans"-drama.

Allerede efter "Årgang 0"-stjernen og Thomas Evers Poulsens første dans blev øjnene våde hos den 24-årige dansedebutant.

Her blev Rachel taget på sengen, da hendes forældre Lars og Theresia havde taget den lange vej fra Aabenraa og sad blandt publikum, uden deres datter vidste det.

- Thomas var den eneste, der vidste det udover produktionen, så det betød virkelig meget for mig, at de havde mulighed for at komme herind og se showet, sagde Rachel til SE og HØR efter fredagsballet.

Det var dog ikke sidste gang, at publikumsfavoritten fik tårer i øjnene denne aften.

Rachel Ellebye, Thomas Evers Poulsen
Rachel og Thomas overlevede på et hængende hår fredagens "Vild med dans"-gyser.
 Foto: Hanne Juul

Sammen med Thomas endte Rachel nemlig i omdans, hvor de skulle op imod Kamal Hassan og Mie Moltke, som trak det korte strå i den duel.

- Det var nervepirrende, men jeg vidste også, at der ikke var andet at gøre end at gå ud og give den gas og nyde det, om det så var min sidste dans i ”Vild med dans”, forklarede Rachel.

- Det var en blanding af alle mulige følelser. Jeg er lettet, glad og en lille smule overvældet, når jeg står i det mest nervepirrende moment i ”Vild med dans”, tilføjede hun.

Selv om Rachel naturligvis er glad for, at hun og Thomas klarede skærerne, så påvirker det hende også at skulle sige farvel til to nære venner.

- Jeg er enormt lettet over at gå videre, men jeg er også enormt ked af at skulle sige farvel til fantastiske Mie og Kamal, slog hun fast.

Sponsoreret indhold