Sport6 timer siden

Hun sagde ja: David Raya skal giftes

Den spanske målmand er blevet forlovet med sin kæreste, Tatiana Trouboul
David Raya skal giftes!
David Raya skal giftes!
 Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

David Raya er lykkelig.

For den 29-årige spanske landsholdsmålmand, der til dagligt vogter stængerne for Arsenal, skal nemlig giftes med sin kæreste, Tatiana Trouboul.

Det afslører keeperen i et opslag på Instagram.

- Hun sagde ja, skriver Arsenal-målmanden i opslaget, hvor han ses på flere romantiske billeder sammen med sin bedre halvdel.

Det kommende ægtepar delte opslaget fredag, og sidenhen er det strømmet ind med lykønskninger.

Blandt andet fra David Rayas arbejdsgiver, Arsenal, som ønsker keeperen tillykke med forlovelsen.

Også den italienske transfer-guru Fabrizio Romano ønsker den spanske keeper tillykke.

Ifølge Goal.com fandt David Raya og Tatiana Trouboul sammen i 2021, og de gjorde deres forhold offentligt året senere.

Til dagligt bor de sammen i det nordlige London, men Tatiana Trouboul besøger ofte Spanien, hvor hendes familie bor.

David Raya får dog ikke meget tid til at fejre forlovelsen i dag, lørdag.

For klokken 18.30 er han på fodboldbanen, når han sammen med Arsenal gæster Bournemouth i Premier League.

Sponsoreret indhold