Kendte5 timer siden

Efter Liam Paynes død: Zayn Malik aflyser koncerter

Zayn Malik har valgt at aflyse sine kommende koncerter i oktober og november
Zayn Malik var ligesom Liam Payne medlem af boybandet One Direction.
Zayn Malik var ligesom Liam Payne medlem af boybandet One Direction.
 Arkivfoto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Liam Paynes søster bryder tavsheden: - Undskyld, jeg ikke kunne redde dig

Lørdag aften dansk tid oplyser Zayn Malik, som har været medlem i boybandet One Direction, at han har aflyst sine kommende koncerter i oktober og november efter Liam Paynes død.

Det oplyser 31-årige Zayn Malik i en story på Instagram.

Zayn Malik skriver, at koncerter i stedet ventes at blive afholdt i det nye år, nærmere sagt til januar.

Den britisk-pakistanske sanger skriver videre, at billetterne til koncerterne i oktober og november fortsat vil gælde til koncerterne i det nye år.

- Elsker jer alle og tak for jeres forståelse, afslutter han sin story.

Kun 31-årige Liam Payne døde onsdag, efter han faldt fra et hotel i Argentina.

Nyheden om Liam Paynes død har sorget fans rundt omkring i verden - også det tidligere One Direction-medlems familie er knuste efter hans bortgang.

Liam Paynes søster, Ruth Gibbens, brød tidligere lørdag tavsheden og satte ord på tabet af sin højtelskede bror.

Det skete i et langt og hjerteskærende opslag på Instagram, hvor hun har delt en række billeder med Liam Payne.

- Jeg kan ikke forstå, det er sket. Mange gange har jeg udøst mit hjerte offentligt med stolthed over Liam, men aldrig meget om livet som hans søster.

- Liam er min bedste ven, ingen kunne nogensinde få mig til at grine så meget som ham, skrev Ruth Gibbens, hvorefter hun beskrev, hvor meget han betød for hende.

Du kan læse mere om Ruth Gibbens hjerteskærende besked lige her.

Sponsoreret indhold