Nyheder16 timer siden (opd. 15 timer siden)

31-årig ”Bachelor”-deltager Veronika Murashkina død efter lungesygdom

Den 31-årige, som arbejdede som model for blandt andet PlayBoy, fik en lungesygdom efter en ulykke, som desværre nu har taget hendes liv
En lungesygdom tog livet fra Veronika Murashkina.
En lungesygdom kostede Veronika Murashkina livet.
 Foto: X

Den 31-årige model og tv-personlighed Veronika Murashkina har mistet livet efter komplikationer med sine lunger.

Det skriver flere internationale medier herunder metro.co.uk.

Russiske Veronika Murashkina er især kendt for at medvirke i den russiske version af ”Bachelor”. Her var hun med i 2017.

Hun har siden haft en karriere som model hos blandt andet PlayBoy.

Veronika Murashkina blev ifølge mediet ikke født med lungeproblemerne, som sygdommen endte med at tage hendes liv.

Den fik hun, efter hun var ude for en trafikulykke i 2020.

Her kørte en påvirket person direkte ind i hendes bil.

Hendes ben blev ifølge mediet revet fra hinanden, hendes immunsystem blev svækket, og hendes lungefunktion blev svækket.

Og sidstnævnte symptom var så slemt, at hun stod på en venteliste til at få nye lunger – desværre nåede hun ikke at få dem i tide.

Ifølge The Sun har hun siden ulykken været sengeliggende, men havde stadig mod på livet, fordi et sæt nye lunger ville kunne få hende på benene igen.

Sponsoreret indhold