Kendte5 timer siden

Ditte Julie jagtede drømmen om berømmelse – men prisen var høj

I sin stræben efter succes og anerkendelse mistede Ditte Julie sig selv, og langsomt, men uundgåeligt, begyndte det at tære på hende indefra. I dag har hun fundet indre ro gennem selvudvikling og personlig vækst
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Forestil dig at du bliver pillet i tusind stykker, bare fordi du fylder meget på de sociale medier. Det har Ditte Julie oplevet - og det har været nogle dyre, men vigtige lærepenge.
 Video: SE og HØR

Ditte Julie blev for alvor et kendt ansigt, da hun i 2017 indtog skærmen i DR-hittet "Den store bagedyst" og bagte sig direkte ind i danskernes hjerter.

Eksponeringen var stor, og drømmen om berømmelse blev hurtigt betagende for den tidligere bagedyst-deltager, der elskede at troppe op på røde løbere og deltage til forskellige events - lige indtil, det gik op for hende, at det ikke var det, hun gik og drømte om.

– Den skattekiste, der står og glimter, som du gerne vil jagte. Den blev pludselig min virkelighed. Jeg blev inviteret til de rigtige ting, og dermed begyndte jagten, siger Ditte Julie i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" og tilføjer:

- Hver gang jeg blev inviteret til forskellige ting, så opnåede jeg mere og mere succes, men det var falsk, det var en boble af noget, der ikke var virkelig, i hvert fald ikke for mig.

Succes steg hende til hovedet

I sin nye bog "Hvem er jeg uden mit jeg" fortæller Ditte Julie, hvordan hun mistede sig selv i stræben efter bekræftelse og anerkendelse, og over for SE og HØR fortæller hun nu, at den uendelige jagt gjorde hende mere sårbar.

Ditte Julie søgte i flere år efter accept fra omverdenen, nu har hun fundet ro i sit autentiske jeg.
Ditte Julie søgte i flere år efter accept fra omverdenen, nu har hun fundet ro i sit autentiske jeg.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Mens succesen steg hende til hovedet, og hendes ego svømmede i rampelyset, skete der noget helt andet inden i.

Ditte Julie var langsomt ved at knække sammen.

– Det sker så subtilt, at jeg ikke opdager det. Jeg ser det ikke. Jeg opdager ikke, at jeg mister mig selv, før jeg har mistet det hele. Det var ikke noget, jeg var stolt af, eller noget jeg ville stå ved.

– Når du først indser det, så gør det sgu ondt, siger Ditte Julie, der nu har været på en længere rejse for at finde sig selv.

Frygten for ikke at passe ind, for ikke at være elsket og for at være alene har altid jagtet Ditte Julie - indtil nu.
Frygten for ikke at passe ind, for ikke at være elsket og for at være alene har altid jagtet Ditte Julie - indtil nu.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Ødelagde alt

Livet på Instagram var langt fra en dans på roser, og den massive eksponering fik Ditte Julie at mærke på egen krop.

- At modtage så massive mange holdninger og meninger eller uønskede råd, det ødelægger altså dit selvbillede og der ligger et kæmpe ansvar i, at vi skal stoppe med at pege fingre af andre, siger Ditte Julie.

Da Ditte Julie indså, at hun langsomt havde mistet sig selv, gik der halvandet år, før hun reagerede på det, og nu har hun brugt det seneste år på at forstå sin indre uro.

I dag har hun lært at se indad, forbi egoet og begyndt at skabe et mere autentisk liv.

Sponsoreret indhold