Reality23. oktober 2024

Lucas Christiansen fra "Døm vores forhold" knust efter brud: - Jeg drak det væk

Lucas Christiansen og Liv Hou-Vangsaae Resek gik fra hinanden, efter de satte deres forhold på prøve i "Døm vores forhold". Det tog hårdt på førstnævnte, der drak sorgene væk
Lucas Christiansen har tidligere været med i "Døm vores forhold". Nu er han dog aktuel i tredje sæson af "Good Luck Guys", der bliver sendt på fredag på Prime Video.
Lucas Christiansen har tidligere været med i "Døm vores forhold". Nu er han dog aktuel i tredje sæson af "Good Luck Guys", der bliver sendt på fredag på Prime Video.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Efter kritik: Nu reagerer Victoria Nørskov fra "Døm vores forhold"

Lucas Christiansen og Liv Hou-Vangsaae Resek kæmpede i otte dage for at få styr på deres problemer, da de var med i første sæson af "Døm vores forhold".

Efter optagelserne fandt sted gik der dog ikke længere end et halvt år, før det daværende par satte et endegyldigt punktum i deres to år lange forhold.

Nu indrømmer Lucas Christensen over for SE og HØR, at han også kæmpede med noget andet end et knust hjerte i tiden efter bruddet.

- Jeg var stiv fem gange om ugen. Jeg drak det væk, siger han og forsætter:

- Det gjorde selvfølgelig ondt. Programmet kom ud et halvt år efter, og vi gik fra hinanden i tiden, hvor det cirka kom ud. Så det er et år siden, vi gik fra hinanden.

Sådan fortsatte livsstilen i omkring to måneder, fortæller Lucas.

En dårlig kæreste

Når Lucas tænker tilbage på bruddet, så tager han flere ting på sin egen kappe. Han indrømmer nemlig, at han ikke altid var den bedste kæreste.

- Jeg var en dårlig kæreste. Det endte med, at vi indså, at vi ikke passede sammen, siger han og forsætter:

- Jeg følte ikke, at jeg kunne være den kæreste over for hende, som jeg gerne ville være. Jeg følte ikke, at jeg kunne tilbyde hende de ting, og jeg følte mig stresset altid med TikTok og YouTube, og så havde jeg også mit studie ved siden af dengang.

Håber hun er glad

Det daværende par har i dag ingen kontakt. Dog fortæller Lucas alligevel, at han håber på alt det bedste for sin ekskæreste, Liv, der i dag har fundet kærligheden på ny.

- Hun har fået en ny, og jeg håber bare, at hun er glad

På fredag kommer Lucas Christensen igen på skærmen, hvor han sammen med sin gode ven Nikolaj From er på samme hold i tredje sæson af "Good Luck Guys.

Programmet bliver sendt på Prime, hvor de tre første afsnit udkommer på fredag.

Sponsoreret indhold