Carla Mickelborg er den nye "Love Island"-vært
LÆS OGSÅ: Fandt de første deltagere kærligheden?
I sommers fik tårerene frit løb, da Carla Mickelborg kunne fortælle, at hende og Carl efter tre års forhold valgte at gå fra hinanden.
Det tidligere par måtte desværre sande, at aldersforskellen på ti år satte en stopper for fælles drømme.
Brudet tog hårdt på influenceren, der i flere uger efter delte den tunge sorg med sine følgere på Instagram.
Men hun har ikke mistet håbet om kærligheden.
Nu skal hun hjælpe andre par på vej mod kærligheden, når hun skal stå i spidsen for anden sæson af kærlighedsprogrammet "Love Island".
- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse at blive vært, og så endda på et program om kærlighed, siger Carla Mickelborg til SE og HØR.
Vil ikke svare
I 2018 var Lisbeth Østergaard vært på første sæson af "Love Island Danmark", mens Dan Andersen var det humoristiske indslag i speakerboksen.
Tidligere kom de frem, at Lisbeth Østergaard takkede pænt nej til endnu en tjans i spidsen for programmet, men Dan Andersen var bestemt ikke afvisende over at tage endnu en sæson, syv år efter første program løb af stablen.
SE og HØR har spurgt Viaplay, om Dan Andersen får lov til at tage endnu en tur i manegen, eller om der kommer en ny speaker - vi må dog vente og se, de vil nemlig ikke løfte planerne endnu.
Alt er forandet
Til forskel fra første sæson af programmet, så bliver anden sæson af den danske runde af "Love Island" ikke sendt live.
Det betyder dog ikke, at seerne af det populære realityprogram vil være helt udelukket, når det kommer til medbestemmelse.
Ifølge Viaplay vil heldige såkaldte Superfans af programmet nemlig få løbende mulighed for at sætte deres præg.
SE og HØR har spurgt Viaplay, om der er nogle krav i forbindelse med at blive udvalgt, og det er heldigvis ganske enkelt.
Der er nemlig ingen regler eller kriterier, og således kan alle søge om at blive Superfan.
På nuværende tidspunkt vil Viaplay ikke afsløre, hvor mange seere, der vil blive udvalgt til at besidde den særlige magt. Det kommer dog til at ændre sig, når 2025-sæsonen starter.