Krimi5 timer siden

Myrdede hele sin familie: Første billede af ofrene

En 15-årig teenager er pågrebet i kølvandet på en frygtelig forbrydelse, hvor en hel familie er blevet udslettet. Nu er de første billeder af ofrene så dukket op

Der er dukket nye detaljer op i den frygtelige sag fra Fall City, Washington, hvor betjente mandag morgen fandt fem familiemedlemmer skudt og dræbt.

Det er nu kommet frem, at ofrene er softwareingeniør Mark Humiston, 42, samt hans hustru Sarah, der arbejdede som sygeplejerske. Parrets tre teenagebørn er også blandt ofrene, men deres navne og alder er ikke blevet oplyst.

Det skriver det amerikanske medie New York Post.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-23/Skaermbillede-2024-10-23-kl.-11.01.25.png
Softwareingeniør Mark Humiston, 42, samt hans hustru Sarah er døde. Det samme er parrets tre teenagebørn.
 Foto: Privat

Politiets teori er, at parrets 15-årige søn – hvis identitet heller ikke er kendt – står bag de uhyggelige skuddrab. Han blev pågrebet på adressen mandag morgen, oplyser politiet.

Tidligere kom det frem, at en 11-årige pige som den eneste overlevede skudmassakren. Pigen er nu indlagt på Harborview Medical Center i Seattle. Myndighederne oplyser, at hendes tilstand er stabil.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-23/Skaermbillede-2024-10-23-kl.-07.44.04.png
Et både brutalt og blodigt syn mødte betjente, der mandag morgen tvang sig adgang til et mondænt og milliondyrt hjem i Fall City, Washington: Her fandt man fem familiemedlemmer døde.
 Foto: KOMO News

Et muligt motiv vides ikke, og politiet oplyser, at man fortsat efterforsker sagen intenst. Den 15-årige teenager er formelt sigtet i sagen. det vides ikke, om han har erkendt drabene.

Politiet fik den uhyggelige anmeldelse mandag morgen ved 5-tiden. Her forlød det, at der var ”tumult” og ”skyderi” på adressen, og da betjente ankom, fandt man så alle fem døde i huset.

Sponsoreret indhold