Jake Gyllenhaal: På charme togt
Vejen til en mands hjerte siges at gå gennem hans mave. Nu har Jake Gyllenhaal fundet vejen til dejlige Reese Witherspoons hjerte. Den vej, går angiveligt gennem hendes børn - og hans søster.
Skuespillerparret har datet i knap et år, men nu ser det ud til, at Jake Gyllenhaal sætter trumf på. Han har nemlig inddraget sin søster Maggie, der i øjeblikket er biografaktuel i Batman-filmen "The Dark Knight", til at sætte fut under romancen.
Det viser sig nemlig, at Reese Witherspoons fire-årige søn Deacon, som hun har sammen med eksmanden Ryan Phillippe, er helt vild med Batman filmene.
Så det kan nok være, at Jake scorede lidt ekstra point i stedfar-posen, da han fik sin søster til at skaffe nogle forskellige effekter fra filmen til den lille purk.
Maggie Gyllenhaal fik bl.a. fingrene i nogle små figurer og et originalt manuskript til "The Dark Knight". Gad vide, hvordan den lille fire-årige fyr vil tygge sig igennem det…